Bøn (dk)

Bøn
veje, så du holder mine anordninger og bud, således som din fader David gjorde, vil jeg give
dig et langt liv.« ....
Alle, som indtager ansvarlige stillinger, trænger til at lære den lektie, som findes i Salomos
ydmyge bøn. De skulle altid huske, at position aldrig forandrer karakteren eller gør en mand
ufejlbarlig. Jo højere stilling en mand indtager, desto større ansvar han har at bære, desto
større bliver den indflydelse, han udøver og desto større er hans behov for at føle sin
afhængighed af Gud for visdom og styrke og til at udvikle den bedste og helligste karakter.—
(Testimonies for the Church 9:281, 282).
Salomons eksempel en lektion at holde øje med bøn — Men Salomons sag er foran os
som en advarselsfyr. Når du, aldrene pilgrim som har kæmpet livets kampe, tænker du at du
står og passer på at du ikke falder. Hvor svag og vaklende var ikke karakteren i Salomons
tilfælde, af natur kæk, fast og beslutsom, rystet som et rør i vinden, under fristerens magt!
Hvordan blev den gamle knudrede ceder i Libanon, (1032) en robust eg fra Bashan, bøjet for
fristelsens vindstød! Hvilken lektie er det ikke for alle som ønsker at redde deres sjæle, og
våge hele tiden i bøn! Hvilken advarsel er det ikke at altid holde Kristi nåde i deres hjerte, og
kæmpe mod indre fordærv og ydre fristelser! (Brev 51, 1886)..—(Manuscript Releases
21:383.)
Ezekias
Ezekias bad for resterne af Israel — Man sendte nu et bud til Esajas for at gøre ham bekendt
med mødets udfald. Kongen lod sige: „En nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne
dag ..... Dog vil Herren din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af
sin Herre, assyrerkongen, for at håne den levede Gud, og måske vil han straffe ham for de ord,
som Herren din Gud har hørt gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!“ 2Kong.
19,3 4. {PK 172.6}
„Derfor bad kong Ezekias og profeten Esajas, Amoz søn, og råbte til Himmelen.“ 2Krøn.
32,20. {PK 172.7}
Gud besvarede sine tjeneres bønner. Esajas modtog følgende budskab, som han skulle
overbringe Ezekias: „Så siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens
trælle har hånet mig med!, Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre,
så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!“ 2Kong.
19,6 7. {PK 172.8}.—(Prophets and Kings, 354.)
Ezekias' bøn var i harmoni med Guds sind — Da Judas konge modtog dette hånlige
brev, gik han ind i templet med det og „bredte det ud for Herrens åsyn“. Her bad han med
stærk tro om hjælp fra Himmelen, for at nationerne kunne blive klar over, at hebræernes Gud
stadig var i live og endnu havde magten. Det gjaldt Herrens ære. Han alene kunne bringe
redning. {PK 173.2}
105