Bøn (dk)

Bøn
han ser sin fejltagelse, vender han om igen, og fæstner sine øjne på Jesus, og kendsgerningen
at han har fejlet, gør ham ikke mindre dyrebar i Guds hjerte. Han ved at han har fællesskab
med Frelseren; og når han irettesættes for at have dømt forkert, vandrer han ikke tungsind, og
beklager sig over Gud, men vender fejltagelsen til en sejr. Han lærer en lektie fra Mesterens
ord, og tager sig agt for at han ikke bedrages igen.—(The Review and Herald, May 12, 1896.)
Kristus er middel til bøn mellem os og Gud — Kristus danner bindeledet mellem Gud
og mennesker. Han har lovet, at han personligt vil gå i forbøn. Han stiller hele sin
retfærdigheds fortjeneste til rådighed for den bedende. Han beder for mennesket og mennesket,
som trænger til guddommelig hjælp, beder selv for Guds åsyn. Det gør brug af hans
indflydelse, som gav sit liv for verdens liv. Når vi giver til kende over for Gud, at vi sætter
pris på Kristi fortjenester, føjes der vellugt til vore bønner. Når vi nærmer os Gud i kraft af
Genløserens fortjeneste, stiller Kristus os tæt ved sin side og omslutter os med sin
menneskelige arm, mens han med sin guddommelige arm griber fat i den Eviges trone. I
røgelseskarret, i vore hænder lægger han sin fortjeneste som en vellugtende røgelse, for at
opmuntre os til at bede. Han lover at høre og besvare vore bønner. Vejl f menigh bd. 3 side
81] .
Ja, Kristus er blevet bønnens udtryksmiddel mellem menneske og Gud. Han er også blevet
til velsignelse mellem Gud og menneske. Han har forenet guddommelighed med
menneskelighed. Mennesker skal samarbejde med ham for deres egne sjæles frelse og gør så
alvorlige, udholdende anstrengelser for at frelse dem, som er ved at dø.—(Testimonies for the
Church 8:178.)
Som ypperstepræsten stænkede varmt blod på nådestolen, mens den vellugtene sky af
røgelse stiger op foran Gud, (93) alt imens bekender vi vores synder og beder om Kristi
soneblods virkningsfuldhed, vore bønner vil stige op til himlen, duftende af vor Frelsers
karakters fortjeneste. Til trods vores værdiløshed, skal vi for evigt have i sindet at der er én
der kan tage synd væk og frelse synderen. Enhver synd bekendt foran Gud med et sønderknust
hjerte, vil han fjerne. Denne tro er menighedens liv. "Kom, lad os gå i Rette med hinanden,
siger Herren. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde
som Purpur, de skal dog blive som Uld."— (The Review and Herald, September 29, 1896.)
Bønner betyder ingenting, hvis der er forsætlig uretfærdighed i hjertet — Jesus døde
for at indløse os fra al uretfærdighed og for at rense sig et særligt folk, nidkær i gode gerninger.
»Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til
ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den
nuværende verden.« Kristus siger: »Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er
fuldkommen.« Hvad har jeres bønner at sige, når I ser på misgerningen i jeres hjerter?
Medmindre I forandrer jer helt, vil I snart blive trætte af irettesættelser, som Israels børn blev;
og ligesom dem vil I falde bort fra Gud. Nogen gange anerkender I irettesættelser i ord, men
I antager dem ikke i hjertet. I fortsætter som altid, blot mindre påvirkelige overfor Guds Ånds
49