Bøn (dk)

Bøn
hvilede på ham; alligevel søgte han Gud tre gange om dagen, og Herren gav ham Helligånden.
Så i dag kan mennesker søge hen til den Højestes hellige pavillon og føle forvisningen om
hans løfte:, “Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt. Da bor mit
Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.” Esajas 32:18. Alle, der virkelig
ønsker det, kan finde et sted for fællesskab med Gud, hvor intet andet øre kan høre end det,
der er åbent for de hjælpeløse, nødlidende og trængende menneskers skrig - Og ikke een Spurv
af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. Han siger: “Frygter derfor ikke; I ere mere
værd end mange Spurve..” Matthæus 10:31. Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders
Faders Villie.—(Counsels on Health, 423, 424)
Grunden til, at så mange overlades til sig selv under forhold, hvor de er udsatte for fristelse,
er den, at de ikke altid fæster blikket på Herren. Når vi afbryder vort samkvem med Gud, så
er vort værn veget fra os. Alle vore gode forsætter vil ikke sætte os i stand til at modstå det
onde. Vi må være bønnens mænd og kvinder. Vore bønner må ikke være tilfældige og
lunefulde, men alvorlige, standhaftige og udholdende. Det er ikke altid nødvendigt, at man
bøjer sine knæ, når man beder. Væn jer til at tale med Frelseren, når I er alene, når I går, og
når I har travlt med jeres daglige arbejde. Lad hjertet stadig være opløftet i stille bøn om hjælp
og lys, om styrke og om kundskab. Lad ethvert åndedræt bære en bøn. {SLF 518.1}.—(The
Ministry of Healing, 510, 511.)
Kun ved hans kraft kan de holde vagt over deres ord og handlinger. Når vi vil arbejde for
at vogte vort hjerte, må vi bede indtrængende og utrætteligt bønfalde nådens trone om hjælp.
De, som kalder sig kristne, burde komme til Gud for inderligt og ydmygt at trygle ham om
hjælp. Frelseren har påbudt os at bede uafladeligt. En kristen kan ikke altid knæle i bøn, men
hans tanker og ønsker kan altid være rettet opad. Vor selvtillid ville forsvinde, hvis vi
snakkede mindre og bad mere.—(Sons and Daughters of God, 99.)
Vejen til Guds trone er altid åben. Du kan ikke altid være på knæ i bøn, men dine stille suk
om styrke og vejledning kan stadig stige op til Gud. Når du bliver fristet, som du vil blive det,
kan du søge tilflugt i den Højestes ly. Hans evige arme vil være under dig. Må disse ord være
en opmuntring: "Dog har du i Sardes nogle få Personer, som ikke have besmittet deres Blæder;
de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de ere værdige dertil." Aabenbaringen 3:4.—
(Counsels on Health, 362.)
Hvis alle vores arbejdere var i stand til at afsætte et par timer hver dag til udendørs arbejde
og følte sig fri til det, ville det være en velsignelse for dem; de ville være bedre i stand til at
udføre deres erhvervsmæssige opgaver. Hvis de ikke har tid til fuldstændig afslapning, kunne
de lave planer og bede, mens de arbejder med deres hænder, og derefter kunne de vende
tilbage til deres arbejde, udhvilede i krop og ånd.—(Gospel Workers, 240.)
Ægte bøn afhænger ikke af tid eller sted eller omstændigheder — Bed i et aflukket
rum, og lad dit hjerte hæve sig mod Gud, når du foretager dine daglige gøremål. {VTK 109.1}
154