Bøn (dk)

Bøn
bort. Kristus leder dem til forrådshuset. Manden, hvis ven kom til ham for at finde husly og
blive mættet, sendte ham ikke bort, selv om han kom på et ubelejligt tidspunkt. Han havde
intet at sætte på bordet til ham, men han gik til en, der havde brød, og bad indtrængende om
det, indtil naboen sørgede for hans behov. Skulle Gud, som har sendt sine tjenere for at mætte
de hungrige, da ikke sørge for deres behov i gerningen for ham? {KL 131.1}
Men den egenkærlige nabo i lignelsen fremstiller ikke Guds karakter Vi skal ikke drage
lærdom deraf ved at sammenligne, men ved at lægge mærke til forskellen. Et egenkærligt
menneske vil give efter for en indtrængende anmodning for at blive fri for en, der forstyrrer
hans fred, men Gud finder glæde i at give. Han er barmhjertig og længes efter at opfylde deres
bønner der kommer til ham i tro. Han giver til os, for at vi kan hjælpe andre og således blive
lig ham. {KL 131.2}
Jesus siger: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op
for jer Thi enhver som beder han får og den, som søger han finder og den, som banker på, for
ham skal der lukkes op.“ {KL 132.1}
Frelseren siger videre: „Findes der mon nogen fader iblandt jer som (vil give sin søn en
sten, når han beder om brød, eller) når hans søn beder om en fisk, så i stedet for en fisk vil
give ham en slange? Eller når han beder om et æg, mon han så vil give ham en skorpion? Når
da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver hvor meget snarere vil så ikke Faderen
fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ {KL 132.2}
For at styrke vor tillid til Gud lærer Kristus os at tiltale ham med et nyt navn, et navn, der
er forbundet med hjertets inderligste følelser Han giver os det privilegium at kalde den evige
Gud vor Fader Dette navn, som vi tiltaler ham med, og som vi omtaler ham med, er et tegn
på vor kærlighed og tillid til ham og en forsikring om hans faderkærlighed til os. Når vi
nævner det, idet vi beder om hans hjælp og velsignelse, lyder det som sød musik i hans ører
For at vi ikke skal tro, at det er formasteligt at kalde ham ved dette navn, har han gentaget det
gang på gang. Han ønsker at vi skal blive vant til den benævnelse. {KL 132.3}
Gud betragter os som sine børn. Han har forløst os fra den ligegyldige verden og har
udvalgt os til at blive medlemmer af den kongelige familie, sønner og døtre af den himmelske
konge. Han indbyder os til at sætte vor lid til ham, at have større og stærkere tillid til ham,
end et barn har til sin jordiske fader Forældre elsker deres børn, men Guds kærlighed er større,
bredere, dybere, end det er muligt for menneskers kærlighed at være. Den kan ikke måles.
Hvis da jordiske forældre forstår at give deres børn gode gaver hvor meget mere vil da vor
himmelske Fader give Helligånden til dem, der beder ham? {KL 133.1}
Vi burde nøje overveje den undervisning, Kristus gav med hensyn til bøn. Der findes en
guddommelig videnskab i bøn, og hans lignelse fremkommer med principper som alle
behøver at forstå. Han viser hvad det rette motiv er for bøn, han viser nødvendigheden af at
225