Bøn (dk)

Bøn
Kapitel 22—Bøn for de Syge
Bøn bør bedes for de syge med rolig tro — Jeg så, at i sygdomstilfælde, hvor vejen er
klar for forbøn for den syge, bør sagen overlades til Herren i stille tro, ikke med en storm af
stærk sindsbevægelse. Han alene kander den pågældendes forbigangne liv og ved, hvordan
hans fremtid vil blive. Han, som kender alle menneskers hjerter, ved, hvorvidt den syge i
tilfælde af helbredelse vil herliggøre hans navn eller vanære ham ved afvigelse og frafald. Alt,
hvad der kræves af os, er, at vi beder Gud om at helbrede den syge, dersom det er i
overensstemmelse med hans (148) vilje, idet vi tror, at han hører de grunde, vi fremholder og
de inderlige bønner, der opsendes. Hvis Herren ser, at det vil tjene hans ære bedst, vil han
høre vore bønner. Men at forlange helbredelse uden underkastelse under hans vilje er ikke.—
(Testimonies for the Church 2:147, 148.)
With all our treatments given to the sick, simple fervent prayer should be offered for the
blessing of healing. We are to point the sick to the compassionate Saviour, and His power to
forgive and to heal.—(Selected Messages 3:296).
De, der arbejder i hjemmene, får lejlighed til at hjælpe på forskellig måde. De bør bede for
de syge og gøre, hvad de kan, for at lindre deres lidelser. De bør virke for de små i samfundet,
for de fattige og undertrykte. Vi bør bede for og med de hjælpeløse... I Mesterens Tjeneste
side 138]—(Testimonies for the Church 6:83, 84).
Frelseren ønsker, at vi skal opmuntre de syge, de håbløsløse og de plagede til at tage fat på
hans styrke. Ved tro og bøn kan sygeværelset forvandles et Bethel. I ord og handling kan læge
og sygeplejerske sige det så tydeligt, at det ikke kan misforstås, at „Herren er på dette sted“ for
at frelse og ikke for at fordærve. Kristus ønsker at åbenbare sin nærværelse hos den syge og
at fylde lægens og sygeplejerskens hjerte med sin kærligheds vellugt. Hvis deres liv, der plejer
den lidende, er sådant, at Kristus kan gå med dem til patientens leje, så vil den syge få en
overbevisning om, at den medlidende frelser er nærværende, og denne overbevisning vil i sig
selv bidrage meget til både sjælelig og legemlig helbredelse. {SLF 230.2}.—(The Ministry
of Healing, 226.)
Hvis vi lider af legemets svagheder, er det helt sikkert konsekvent at stole på Herren og
bede til vores Gud i vores eget tilfælde, og hvis vi er tilbøjelige til at bede andre, som vi har
tillid til, om at forene sig med os i bøn til Jesus, som er den mægtige helbreder, vil hjælpen
helt sikkert komme, hvis vi beder i tro.—(Medical Ministry, 16.)
Vi fremførte vores ydmyge bønner for den syge og lidende, som var ved at miste livet. Da
vi fremlagde denne sag for Herren, følte vi vished om Guds kærlighed selv i denne lidelse..—
(The Review and Herald, October 11, 1887.)
166