Bøn (dk)

Bøn
tillægger (dem) sin egne pletfri retfærdighed. Sammen med vellugten af Kristi forsoning,
stiger røgelsen op og antages helt og fuldt af Gud. Derefter gengældes de med nådefulde
bønnesvar—(Selected Messages 1:344.)
I bøn fornemmer vi Jesu nærvær –Hvis vi stadig har Herren for øje og opløfter vort
hjerte i taksigelse og lovprisning til ham, vil vort åndelige liv altid være levende og virksomt.
Vore bønner vil forme sig som en samtale med Gud, ligesom vi ville tale med en ven. Han vil
åbenbare sine hemmeligheder for os personligt, og vi vil ofte have en herlig og glad
fornemmelse af Jesu nærhed. Vore hjerter vil ofte brænde i os, når han drager nær for at
samtale med os.—(Christ’s Object Lessons, 129.)
Helligånden kom i pinsen som svar på bøn — Ånden kom over de ventende, bedende
disciple med en fylde, som nåede ind til hvert eneste hjerte. Den evige Gud åbenbarede sig i
sin vælde for sin menighed. Det var ligesom om denne kraft gennem tiderne var holdt i tømme,
og nu frydedes Himmelen ved at være i stand til at udøse nådens Ånds rigdomme over
menigheden. Og under indflydelse af Åndens kraft blandedes omvendelsens og bekendelsens
ord med lovsange for syndernes forladelse. Hele Himmelen bøjede sig ned for at se og tilbede
den uendelige, ufattelige kærligheds visdom. Ude af sig selv af undren udbrød apostlene:
„Dette er kærligheden.“ De tilegnede sig gaven! Og hvad skete der så? Åndens sværd, der
netop var slebet ved kraften og badet i Himmelens lyn, huggede sig vej frem gennem vantroen.
På en eneste dag blev tusinder omvendt. {ME 25.5}.—(The Acts of the Apostles, 38.)
Vi bør bede for Helligånden, ligesom disciplene gjorde i pinsen — Hjertet må tømmes
for enhver besmittelse og renses så Ånden kan bo der. Det var ved syndens bekendelse og
forladelse, ved alvorlig bøn og indvielse af dem selv til Gud, at de første disciple beredte sig
for Helligåndens udgydelse på Pinsefestens dag. Det samme arbejde, bare i større grad, må
ske nu.....
Det var Gud der begyndte værket, og han vil afslutte hans værk, og gøre mennesket
fuldendt i Jesus Kristus. Men der må ikke være nogen ligegyldighed med nåden fra
tidligregnen. Kun dem som lever op til det lys de har vil modtage større lys. Med mindre vi
daglig går frem i de aktive kristne dyder, kan vi ikke erkende Helligåndens tilkendegivelser i
sildigregnen. Den kan falde på hjerterne omkring os, men vi vil ikke kunne se den eller få
den....
Guddommelig nåde behøves ved begyndelsen, guddommelig nåde til ethvert skridt fremad,
og guddommelig nåde alene kan fuldende værket. Der er ingen tid for os at hvile i en
ligegyldig holdning. Vi må aldrig glemme Kristi advarsler, »så I kan bede [altid].« »våg og
bed til enhver tid,« En forbindelse med den guddommelige virksomhed på ethvert øjeblik er
afgørende for vor fremgang. Vi kan have haft et mål af Guds Ånd, men ved bøn og tro skal vi
hele tiden søge mere af Ånden. Den vil aldrig stoppe vor bestræbelser. Hvis vi ikke går fremad,
hvis vi ikke sætter os selv i en stilling så vi modtager både tidlig og sildig regnen, vil vi miste
88