Bøn (dk)

Bøn
dem; vores glæder og vores sorger er bundet sammen med dem. Alligevel har vi uendelig
meget mere grund til at elske Gud end til at elske vores jordiske venner; det burde være
den mest naturlige ting i verden at have ham først i alle vores tanker, at tale om hans godhed
og fortælle om hans magt. De rige gaver, han har givet os, var ikke beregnet til at optage vores
tanker og kærlighed så meget, at vi ikke havde noget at give til Gud; de bør konstant minde
os om ham og binde os med bånd af kærlighed og taknemmelighed til vores himmelske
velgører. Vi bor for tæt ved jorden. Lad os løfte vores øjne mod døren til helligdommen i det
høje, hvor lyset fra Guds herlighed skinner i Kristi ansigt. „Derfor kan han også helt og fuldt
frelse dem, som kommer til Gud ved ham“ (Hebr 7,25). {VTK 113.2}
Vi bør prise Gud mere „for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker“ (Sl 107,8).
Vores andagtsøvelser bør ikke alene bestå i at bede og modtage. Lad os ikke kun tænke på
vores behov men også på de goder, vi modtager. Vi beder ikke for meget, men vi er for
sparsomme med at sige tak. Vi modtager konstant af Guds nåde, og hvor giver vi dog lidt
udtryk for tak, hvor priser vi dog lidt Gud for, hvad han har gjort for os. {VTK 114.1}
I ældgammel tid sagde Gud til Israel, da de mødtes for at tjene ham: „Så skal I holde
måltid dér for Herren jeres Guds ansigt, og I skal sammen med jeres familier glæde jer over
alt, hvad I har erhvervet, det Herren din Gud har velsignet dig med“ (5 Mos 12,7). {VTK
114.2}
Det, som udføres til Guds ære, bør udføres med glæde og med sange fulde af pris og
taknemmelighed, ikke med bedrøvelse og nedtrykthed. {VTK 115.1}
Vores Gud er en øm, nåderig far. Tjenesten for ham bør ikke ses på som en opgave, der
tynger eller fortvivler hjertet. Det burde være en glæde at prise Herren og tage del i hans
arbejde. Gud ønsker ikke, at hans børn, for hvem så fantastisk en frelse er blevet udformet,
skal optræde, som om han var en hård, nøjeregnende censor. Han er deres bedste ven; og når
de priser ham, forventer han at være sammen med dem for at velsigne og trøste dem, fylde
deres hjerter med glæde og kærlighed. Herren ønsker, at hans børn skal føle trøst i hans
tjeneste og finde mere glæde end besvær i hans arbejde. Han ønsker, at de, som kommer for
at tilbede ham, skal tage værdifulde tanker med sig om hans omsorg og kærlighed, så de kan
blive opmuntret i alle dagliglivets opgaver og kan få nåde til at handle ærligt og trofast i alle
ting. Vi bør samles omkring korset. Kristus og Kristus som korsfæstet bør være fokus for
vores opmærksomhed, vores samtaler, og for vores mest glædesfyldte følelser. Vi bør holde
enhver velsignelse, vi modtager, i vores tanker, og når vi indser hans store kærlighed, bør vi
være villige til at stole på og lægge alt i hænderne på ham, som blev naglet til korset for vores
skyld. {VTK 115.2}
Sjælen stiger tættere på himlen på tilbedelsens vinger. Gud bliver tilbedt med sang og
musik i de himmelske sale, og idet vi udtrykker vores taknemmelighed, nærmer vi os
tilbedelsen hos de himmelske værter. „Den, der bringer takoffer, ærer Gud“ (Sl 50,23). Lad
211