Bøn (dk)

Bøn
Bøn nødvendig for at bevare forbindelsen med Gud — Bøn er sjælens åndedræt. Den
er hemmeligheden ved åndelig kraft, intet andet middel kan sættes i stedet for denne nådegave,
som kan bevare sjælens sundhed. Bøn bringer hjertet i øjeblikkelig kontakt med livets
kildespring og styrker vort religiøse livs sener og muskler. Om du forsømmer bønnen, eller
om du beder lejlighedsvis, nu og da, når det falder dig ind, vil du miste din forbindelse med
Gud. De åndelige evner taber deres vitalitet, den religiøse erfaring mangler sundhed og
kraft. {BTU 147.2}.—(The Signs of the Times, July 31, 1893.)
Nødvendig bøn for åndelig styrke — Årsagen til at nogle er bekymrede er at de ikke går
til den eneste sande kilden for lykke. De søger hele tiden uden for ham, for at finde den glæde
som kun findes hos ham. Hos ham finds ingen svigtede forhåbninger. Oh, om bønnens
dyrebare fortrin forsømmes! Bibellæsning forbereder sindet til bøn. En af de vigtigste årsager
til at mange har så lidt lyst til at nærme sig Gud i bøn, er at de har gjort sig selve upassende
for denne hellige beskæftigelse ved at læse fascinerende beretninger som har ophedet
fanatismen og vakt uhellige passioner. Guds Ord bliver modbydelige. Bønnestunden glemmes
helt. Bøn er den kristnes styrke. Når han er ensom er han alligevel ikke ensom. Han kender
tilstedeværelsen af den som sagde, ”Se, jeg er med jer alle dage.” — (The Review and Herald,
March 11, 1880.)
Bøn nødvendig for at komme ind i himlen — Der er ikke noget sådant som vi går ind ad
de himmelske porte under eftergivenhed, ligegyldighed og tåbelighed, underholdning,
selviskhed, men kun ved stadig årvågenhed og uophørlig bøn. Åndelig årvågenhed fra vor
side, hver i sær, er sikkerhedens pris. Svej ikke een tomme til Satans side, for at han ikke
vinder fortrin over dig. (Brev 47, 1893).—(The S.D.A. Bible Commentary 6:1094.)
Bøn holder os trofaste — Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede.
Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug
af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor
er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at
åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og
flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen
forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro
opnår nåde og magt til at modstå fristelse. {VTK 104.1}.—(The Review and Herald,
December 8, 1904.)
Bed for Ånden — Hvis vi skal lære af Kristus, må vi bede som apostlene bad da
Helligånden blev udgydt over dem. Vi behøver Guds Ånds dåb. Vi er ikke sikre for en stund,
når vi ikke giver Guds Ord vor lydighed.—(Fundamentals of Christian Education, 537.)
Svaghed vendt til styrke gennem bøn — De ser ikke betydningen af at kende sig selv og
have selvkontrol. De våger og beder ikke, så de ikke falder i fristelse. Hvis de ville våge, ville
de kende til deres svage punkter, hvor det er mest sandsynligt at de angribes af fristelser.
Under årvågenhed og bøn kan deres svage punkter bevogtes så meget at de kan blive de
24