Bøn (dk)

Bøn
jer.“ Og „han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med
ham skænke os alt?“ (Matt 7,7; Rom 8,32). {VTK 105.1}
Hvis vi gemmer overtrædelser i hjertet, hvis vi holder fast ved nogen kendt synd, vil Herren
ikke høre os; men den angrende nedbrudtes bøn bliver der altid taget imod. Når alle kendte
fejl er blevet rettet, kan vi tro, at Gud vil svare på vores bønner. Vores egne anstrengelser vil
aldrig appellere til at opnå Guds velvilje; det er Jesu værdighed, som frelser os, hans blod,
som renser os; alligevel har vi også en opgave i at være i overensstemmelse med betingelserne
for at blive modtaget. {VTK 105.2}
Et andet element i vedholdende bøn er tro. „For den, som kommer til Gud, må tro, at han
er til og lønner dem, som søger ham“ (Hebr 11,6). Jesus sagde til sine disciple: „Alt, hvad I
beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det“ (Mark 11,24). Tager vi Gud
på ordet? {VTK 105.3}
Forsikringen er omfangsrig og ubegrænset, og han, som har givet den, er trofast. Når vi
ikke modtager netop de ting, som vi har bedt om, på det tidspunkt, hvor vi har bedt om det,
bør vi stadig tro, at Herren hører, og at han vil svare på vores bønner. Vi er så fejlende og
snæversynede, at vi somme tider beder om ting, som ikke ville være til velsignelse for os, og
vores himmelske far besvarer i kærlighed vores bønner ved at give os det, som vil være til
vores bedste — det, som vi selv ville ønske os, hvis vi oplyst med guddommeligt klarsyn var
i stand til at se alle ting, som de virkelig er. Når vores bønner synes ubesvarede, bør vi klynge
os til løftet; for svarets time skal nok komme, og vi modtager den velsignelse, som vi allermest
har brug for. Men at påstå, at bøn altid bliver besvaret på nøjagtig den måde og om nøjagtig
den ting, som vi ønsker, er en forkert antagelse. Gud er for vís til at fejle og for god til at
tilbageholde noget som helst godt for dem, som vandrer retskaffent. Vær ikke bange for at
stole på ham, selvom du ikke ser noget øjeblikkeligt svar på dine bønner. Sæt din lid til hans
sikre løfte. „Bed, så skal der gives jer.“
Hvis vi spørger vores tvivl og frygt til råds eller forsøger at løse alt, som vi ikke kan
gennemskue, før vi har tro, vil bekymringerne kun tage til i omfang og blive dybere. Men hvis
vi kommer til Gud og føler os hjælpeløse og afhængige, hvilket vi virkelig er, og i ydmyg,
tillidsfuld tro gør vores behov klart for ham, hvis visdom er uendelig, som ser alt i det skabte
og som regerer over alt ved sin vilje og ord, kan og vil han tage sig af vores råb og lade lys
skinne ind i vores hjerter. Gennem oprigtig bøn bliver vi bragt i forbindelse med Den Eviges
sind. Måske har vi ikke på det tidspunkt noget overvældende bevis for, at frelserens ansigt er
bøjet over os i medfølelse og kærlighed, men det er faktisk tilfældet. Vi mærker måske ikke
hans synlige berøring, men hans hånd er på os i kærlighed og medfølende ømhed. {VTK
106.1}
Når vi kommer for at bede om nåde og velsignelse fra Gud, bør der være en ånd af
kærlighed og tilgivelse i vores hjerter. Hvordan kan vi bede: „forlad os vor skyld, som også
vi forlader vores skyldnere,“ og alligevel besidde en utilgivende ånd? (Matt 6,12). Hvis vi
76