Bøn (dk)

Bøn
Kapitel 26—Forfalskede Bønner
Gå ikke let til Gud i bøn — Alle, der træder frem for Guds åsyn, bør færdes ydmygt og
ærbødigt. I Jesu navn kan vi tillidsfuldt komme frem for Gud, men vi må ikke nærme os ham
med formastelig dristighed, som om han var vor ligemand. Der er nogle, der taler til den store,
almægtige, hellige Gud, der bor i et utilgængeligt lys, som om de talte til en jævnbyrdig eller
underordnet. Der er mennesker, der opfører sig dårligere i Guds hus, end de ville vove at gøre
i en jordisk konges audienssal. De bør huske, at de står over for ham, som serafer tilbeder, og
som engle skjuler deres ansigt for. Vi bør vise Gud megen ærbødighed. Alle, der virkelig
fatter hans nærværelse, vil bøje sig i ydmyghed for ham og udbryde med Jakob, da han så
Gud i et syn: „Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er Himmelens
port!“ {PP 126.4}.—(Patriarchs and Prophets, 252.)
Hykleriets bønner — De bønner, vi opsender til Gud, og hvor vi fortæller ham om, hvilke
elendige stakler vi er, uden at vi dog virkelig føler, at vi er så dårlige, er hykleriets bønner.
Det er lige den modsatte slags bønner, Herren agter på. „For så siger den højt ophøjede, som
troner evigt, hvis navn er hellig; i højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede,
for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.“ {BTU 146.2}
Bøn har ikke til hensigt at udvirke en forandring hos Gud; den bringer os i harmoni med
Gud. Den træder ikke i stedet for udførelsen af vor pligt. Om vi end aldrig så ofte og aldrig så
alvorligt beder, så vil Gud dog ingen sinde betragte det som noget, der kan træde i stedet for
betaling af vor tiende. Bøn kan ikke betale vor gæld til Gud. ... {BTU 146.3}.—(Messages to
Young People, 247, 248.)
Bønner der kaster en kølig skygge — Jeg frygter for, at der er nogle, som ikke
fremlægger deres vanskeligheder for Gud i bøn i enrum, men gemmer dem til bedemødet,
hvor de besørger deres bønner for flere dage. Disse mennesker kunne man kalde forsamlings
og bedemødedræbere. De udsender intet lys og de opbygger ingen. Deres kolde, isnende
bønner og lange, gudsforladte vidnesbyrd kaster en skygge omkring sig. Alle glæder sig, når
de er færdige og det er næsten umuligt at befri sig for den kulde og det mørke, som deres
bønner og formaninger (579) indfører i mødet. Efter det lys, jeg har fået, bør vore møder være
åndelige til fælles opbyggelse og de må ikke være for lange. Tilbageholdenhed, stolthed,
forfængelighed og menneskefrygt bør man efterlade hjemme. Små uoverensstemmelser og
fordomme bør vi ikke medbringe til disse møder. Som i en enig familie bør enfoldighed,
sagtmodighed, tillid og kærlighed råde i hjerterne hos brødre og søstre, der samles for at
vederkvæges og styrkes ved at føre deres lys sammen.—(Testimonies for the Church 2:578,
579.)
At forvente, at vores bønner altid vil blive besvaret på den måde, vi ønsker, er en
formodning — Troens bøn er aldrig gået fortabt; men at påstå at den altid vil blive besvaret
191