Bøn (dk)

Bøn
„Med ansigtet mellem knæene“ som tegn på ydmyghed bad han til Gud for det angrende
Israel. {PK 80.2}
Elias sendte flere gange sin tjener op på en bjergtop, hvorfra der var udsigt over
Middelhavet, for at han skulle se, om der var noget synligt tegn på, at Gud havde hørt
profetens bøn. Hver gang kom tjeneren tilbage med disse ord: „Der er intet!“ Profeten blev
ikke utålmodig. Han mistede heller ikke troen, men fortsatte med at bede. Tjeneren kom
tilbage seks gange og fortalte, at der ikke var tegn til regn. Himmelen var stadig som kobber.
Elias sendte uforfærdet tjeneren af sted endnu en gang, og da denne kom tilbage, sagde han:
„Nu stiger der en lille sky op af havet, så stor som en mands hånd!“ {PK 80.3}
Det var tilstrækkeligt. Elias ventede ikke, til himmelen var sort af skyer. For ham gav den
lille sky løfte om strømme af regn. Han handlede i overensstemmelse med sin tro og sendte
skyndsomt sin tjener hen til Akab for at sige: „Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive
opholdt af regn!“ {PK 80.4}
Han handlede i overensstemmelse med sin tro og sendte skyndsomt sin tjener hen til Akab
for at sige: „Spaend for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af regnen!“ Gud kunne
bruge Elias i denne alvorlige krisetime i Israels historie, fordi han havde en stærk tro. Mens
han bad, tilegnede han sig i tro Himmelens løfter, og han blev ved med at bede, til hans bønner
var blevet besvaret. Han ventede ikke, til han havde fået et fuldstændigt bevis på, at Gud
havde hørt ham, men var villig til at vove alt, så snart han øjnede det mindste tegn på
bønhørelse. Alle andre kan på deres respektive plads i Gudstjeneste gøre det samme, som Gud
satte Elias i stand til. Der står nemlig om profeten fra Gileads bjerge: „Elias var et menneske
under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke
over landet i tre år og seks måneder.“ Jak. 5,17. {PK 81.1}
Det er en sådan tro, der behøves i verden i dag en tro, som tilegner sig løfterne i Guds ord
og ikke giver op, før Himmelen bønhører. En sådan tro bringer os i nær kontakt med
Himmelen og giver os styrke til at kæmpe mod mørkets magter. Der står, at Guds børn ved
tro „besejrede riger, øvede retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab,
slukkede ilds magt, undflyede sværds od, fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog
fjendens hære på flugt“. Hebr. 11,33 34. Det er også ved tro, at vi, der lever i dag, skal nå de
høje mål, som Gud har sat for os. „Alt er muligt for den, der tror.“ Mark. 9,23. {PK 81.2}
Tro er en absolut forudsætning for effektiv bøn. „Den, som kommer til Gud, må tro, at han
er til og lønner dem, der søger ham.“ „Når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os;
og når vi ved, at han hører os, Hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået
opfyldt, hvad vi bad ham om.“ Hebr. 11,6; 1Joh. 5,14 15. Vi kan bede til Faderen med den
samme udholdende tro som Jakob og den samme urokkelige tillid som Elias og begære alt,
hvad han har lovet. Hans trones ære er garantien for, at hans ord vil gå i opfyldelse. {PK
81.3}.—(Prophets and Kings, 155-158.)
102