Bøn (dk)
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Bøn</strong><br />
Men dersom vi kalder Gud vor Fader, erkender vi os at være hans børn, der skal ledes af<br />
hans visdom og være lydige i alle ting, fordi vi ved, at hans kærlighed er uforanderlig. Vi vil<br />
go<strong>dk</strong>ende hans planer vedrørende vort liv. Som Guds børn vil vi gøre hans ære, hans karakter,<br />
hans husfolk og hans gerning til genstand for vor højeste interesse. Det vil være os en glæde<br />
at anerkende og højagte vort forhold til vor himmelske Fader og til hvert medlem af hans<br />
husstand. Det vil glæde os at udføre en hvilken som helst gerning, hvor ringe den end måtte<br />
være, der vil tjene til hans ære og til vor næstes velvære.<br />
»Som er i Himlene.« Han, som Kristus byder os se hen til som »vor Fader", »er i<br />
himmelen; alt, hvad han vil, det gør han". I hans varetægt kan vi hvile trygt og sige: »Når jeg<br />
gribes af frygt, vil jeg stole på dig.« (Sl. 115,3; 56,4).<br />
»Helliget vorde dit navn«<br />
For at vi skal kunne hellige Herrens navn, kræves det, at de ord, vi taler om det højeste<br />
væsen, bliver udtalt med ærbødighed. »Helligt og frygteligt er hans navn.« (Sl. 111,9). Aldrig<br />
må vi på nogen som helst måde omgås letsindigt med de titler og benævnelser, der gælder<br />
guddommen. Under bøn har vi foretræde for den højeste, og vi bør træde frem for ham med<br />
hellig ærefrygt. Englene skjuler deres ansigter for hans åsyn. Keruber og de lysende og hellige<br />
serafer nærmer sig hans trone med højtidelig ærbødighed. Hvor meget mere bør så ikke vi,<br />
som er dødelig, syndige væsener, vise ærbødighed, når vi kommer til Herren, vor skaber!<br />
Men at hellige Herrens navn betyder langt mere end dette. Ligesom jøderne på Kristi tid<br />
kan også vi vise den største udvortes ærbødighed for Gud og dog til stadighed vanhellige hans<br />
navn. »Herrens navn« er »barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og<br />
trofasthed ..... som tilgiver brøde, overtrædelse og synd". Om Kristi menighed er der skrevet:<br />
»Man skal kalde det: Herren vor retfærdighed.« Dette navn sættes på enhver Kristi efterfølger.<br />
Det er Guds børns arvedel. Husets folk benævnes efter Faderen. Da Israel befandt sig i stor<br />
nød og trængsel, bad profeten Jeremias: »Dit navn er nævnet over os, lad os ej fare!« (2Mos.<br />
34,5-7; Jer. 33,16; 14,9).<br />
Dette navn helliges af himmelens engle og af de syndfri verdeners beboere. Når du beder:<br />
»Helliget vorde dit navn!« beder du om, at det må blive helliget i denne verden, helliget i dig.<br />
For mennesker og for engle har Gud anerkendt dig som sit barn; bed om, at du ikke må vanære<br />
»det skønne navn, som er nævnet over jer". (Jak. 2.7). Gud sender dig ud i verden som hans<br />
sendebud. I enhver handling i livet må du åbenbare Guds navn. Denne bøn udgør et krav til<br />
dig om at være i besiddelse af hans karakter. Du kan ikke hellige hans navn eller være en<br />
fremstilling af ham i verden, medmindre du er en fremstilling af Guds eget liv og af Guds<br />
egen karakter. Dette kan du kun gøre ved at tage imod Kristi nåde og retfærdighed.<br />
»Komme dit rige«<br />
Gud er vor Fader, som elsker os og sørger for os som sine børn. Han er tillige verdensaltets<br />
store konge. Hans riges interesser er vore interesser, og vi skal arbejde for dets opbyggelse.<br />
215
Change language