Bøn (dk)

Bøn
Utroskab i forvaltningen kan være en årsag til ubesvarede bønner — Som den, der
giver os alle velsignelser kræver Gud en vis del af alt, hvad vi ejer. Således har han sørget for
at der kan være midler til evangeliets forkyndelse, og ved at give denne del tilbage til Gud
viser vi vor påskønnelse af alle hans gaver til os. Men hvorledes kan vi begære at få hans
velsignelse, hvis vi holder det tilbage, som tilhører ham? Hvis vi er utro husholdere over
jordisk gods, hvorledes kan vi da forvente, at han vil betro os det, der hører Himmelen til?
Det kan være, at grunden til vore ubesvarede bønner findes her. {KL 136.2}.—(Christ’s
Object Lessons, 144.)
Vi fornærmer Gud ved at gøre krav på løftet uden at opfylde betingelserne — Der er
visse betingelser for at Guds løfter kan opfyldes, og bøn kan aldrig træde i stedet for pligt
„Hvis I elsker mig “ siger Kristus „så hold mine befalinger“ „Den, som har mine befalinger
og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;
og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.“ De, der fremkommer med deres begæringer
for Gud, idet de henviser til hans løfter men ikke retter sig efter betingelserne, forhåner Herren.
De benytter Kristi navn som en garanti for opfyldelsen af løftet, men de gør ikke det, som
viser at de tror på Kristus og elsker ham.—(Christ’s Object Lessons, 143.)
Hvis betingelserne er opfyldt, er løftet om besvaret bøn utvetydigt — Tro og bøn er
tæt forbundet og de bør betragtes samtidig. I troens bøn findes der en guddommelig visdom.
Dette er en visdom, som enhver, der gerne vil se sin livsgerning lykkes, må lære at forstå.
Kristus siger:„Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det.“ Mark.
11,24. Han siger tydeligt, at vor bøn må være i overensstemmelse med Guds vilje. Vi skal
bede om de ting som han har lovet os, og hvad vi end tager imod, må det bruges til at gøre
hans vilje. Når betingelserne opfyldes, er løftet utvetydigt. {UD 260.2}
Vi har lov til at bede om syndernes forladelse, om Helligånden om et sind, der ligner Kristi
sind, om visdom og kraft til at gøre hans gerning og om enhver gave, som han har lovet os.
Så skal vi tro på, at vi får det, og takke Gud for, at vi har modtaget det. {UD 260.3}
Vi behøver ikke at se os om efter ydre beviser for velsignelsen. Gaven er indbefattet i løftet,
og vi kan passe vor gerning i forvisning om, at Gud er mægtig til at udrette det, som han har
lovet, og at gaven, som vi allerede er i besiddelse af, vil blive virkeliggjort, når vi mest trænger
til den. {UD 260.4}.—(Education, 257, 258.)
Vores bønner er ikke befalinger til Gud — Vor tro kan være lige så fast og mere
tilforladelig, når vi overlader ønsket til den alvise Gud og uden urolig ængstelse forlader os
på ham i fuldkommen tillid. Vi har forjættelsen. Vi ved, at han hører os, hvis vi beder
overensstemmende med hans vilje. Vore påkaldelser må ikke antage form af en befaling, men
af en bøn om, at han vil gøre det, som vi ønsker af ham.—(Testimonies for the Church 2:149.)
78