Bøn (dk)

Bøn
der sker i landet. Men i en særlig grad vil deres bønner gælde (210) menigheden, fordi
medlemmerne følger verdens skik. ret
De alvorlige bønner, disse trofaste beder, vil ikke være forgæves. Når Herren kommer som
en hævner, vil han også komme som en beskytter for alle dem, der har bevaret troen i dens
renhed og holdt sig selv ubesmittede af verden. Det er på denne tid, Gud har lovet at skaffe
sine egne udvalgte ret, dem, der råber til ham dag og nat, medens han er langmodig imod
dem..—(Testimonies for the Church 5:209, 210.)
Bed for Ånden i den sidste regns tid — Vi kan ikke være afhængige af et formel eller
udvortes system. Hvad vi behøver er Guds Helligånds frem¬skyndende påvirk¬ning. Ikke ved
magt og ikke ved styrke, med ved min Ånd, siger Herskares Herre." Bed uden ophør, og våg
ved arbejde i overens¬stemmel¬se med jeres bønner. Idet I beder, tro og stol på Gud. Det er
sildig¬regnens tid, hvor Herren i stor udstrækning vil give hans af hans Ånd. Vær bræn¬dende
i bøn og våg i Ånden.—(The Review and Herald, March 2, 1897.)
Bøn den kristnes eneste sikkerhed ved slutningen — Jeg saa nogle, som med stærk Tro
og ængstelige Raab bønfaldt Gud. Deres Ansigter var blege og bar præg af dyb Ængstelse,
der aabenbarede en indre Kamp. Standhaftighed og Alvor stod stemplet paa deres Ansigter.
Store sveddraaber faldt fra deres Pander. Nu og da blev deres Ansigter oplyste, og de syntes
at nyde Guds Velbehag, men atter viste der sig den samme Alvor og Ængstelse.
Onde Engle trængte sig omkring dem for at indhylle dem i Mørke og skjule Jesus for deres
Blik, saa de blot skulde see paa Mørket, som omgav dem, og derved ledes til at sætte Mistillid
til Gud og knurre imod ham. Deres eneste Tryghed bestod i at vende Blikket opad bestandig.
Guds Engle vaagede over hans Folk, og naar de onde Engles giftige Atmosfære lagde sig
tættest omkring dem, viftede de gode Engle vedvarende med sine Vinger for at sprede det
tykke Mørke.
Og idet disse Sjæle holdt ved i ivrig Bøn, bestraaledes de lejlighedsvis af en Lysstraale,
der udgik fra Jesus for at styrke deres Hjerter og oplyse deres Ansigter. Jeg saa, at der var
nogle, som ikke deltog i de ængstelige Raab og den inderlige Bøn til Herren. De syntes at
være ligegyldige og sorgfrie. De ænsede ikke Mørket, og de omringede dem som en tyk Sky.
Guds Engle forlod disse og gik bort for at hjælpe de ivrige, bedende Sjæle. Jeg saa, at Guds
Engle skyndte sig med at komme alle dem til Hjælp, der af al Magt søgte at modstå de onde
Engle og hjælpe sig selv ved uophørligt at paakalde Gud. Men hans Engle forlod dem, der
ikke gjorde nogen Anstrengelse for at hjælpe sig selv, og jeg tabte dem afsyne..—(Early
Writings, 269, 270.)
Guds folk vil bede og sejre ved enden, ligesom Jakob gjorde — Jakob og Esau
repræsenterede de to klasser af mennesker: Jakob, de retfærdige; og Esau, de ugudelige.
Jakobs ængstelse, da han fik at vide at Esau kom imod ham med fire hindrede mænd,
fremstiller de retfærdiges nød, når befalingen udgår at ihjelslå dem, kort før Herren komme.
204