Bøn (dk)

Bøn
helse og kan her kun opnås, da visdom og rigtig dømmekraft er så nødvendig for at udføre
alle pligter. .—(Testimonies for the Church 4:459.)
Kristi eksempel viser nødvendigheden af bøn — Hvis de, som forkynder vor tids
alvorlige advarsler virkelig forstod deres ansvar overfor Gud, ville de se betydningen af
inderlig og brændende bøn. Når byen ved midnatstid var faldet til ro og hver mand var gået
til sit hus, ville Kristus vort eksempel, begive sig til Oliebjerget. Der ville han i træernes
skygge tilbringe hele natten i bøn. Han, som selv var uden antydning af synd, han, hvis
stemme de forfærdede disciple igennem stormen hørte i den fjerde nattevagt, som en
himmelsk velsignelse og en, hvis ord kunne opvække de døde fra deres grave. Ham var det,
som bad så inderligt under gråd og tårer ikke for sig selv men for dem, han var kommet for at
frelse. Da han blev til en ydmyg person, søgte han ny styrke ved sin Faders hånd og kom
fornyet og bestyrket frem som menneskets stedfortræder. Han identificerede sig selv med den
lidende menneskehed og gav dem et eksempel på bønnens nødvendighed. [samme s 186]
Hans natur var uden syndens fordærvelse. Som Menneskesøn bad han til Faderen og viste
at menneskenaturen kræver al den guddommelige støtte som mennesket kan få, så det kan
styrkes til opgaven og beredes til trængsler. [Som livets fyrste havde han kraften fra Gud og
sejrede for sit folk. Denne frelser som bad for dem, der ikke savnede forbøn og græd for dem,
som ikke savnede tårer står nu foran tronen for at modtage og fremlægge for sin fader bønner
fra dem, som han bad for på jorden. Vi må følge Kristi eksempel. Bøn er en nødvendighed i
vor gerning for at frelse mennesker. Kun Gud kan frembringe høst fra den sæd, vi sår..—
(Gospel Workers, 28, 29.)
Jesus opfordrede til nødvendigheden af bøn —Han [Jesus] tilskyndede bønnens,
angerens, bekendelsen og syndsaflæggelsens nødvendighed over for mennesker. Han lærte
dem ærlighed, overbærenhed, barmhjertighed, og medfølelse, påbød dem kærlighed, ikke kun
for dem som elskede dem, men for dem som hadede dem, som behandlede dem med foragt.
Heri åbenbarede han Faderes karakter for dem, som er langmodig, barmhjertig og venlig, sen
til vrede, fuld af godhed og sandhed. Dem som accepterede hans lære var under engles
beskyttende omsorg, som var sendt til at styrke, og oplyse, at sandheden må forny og
helliggøre sjælen.—(Christian Education, 74.)
Bøn en nødvendighed til Daniel — Daniel var underkastet lige så stærke fristelser, som
de unge i dag er udsat for, alligevel var han tro mod den religiøse opdragelse, han havde fået
i sin barndom. Han var omgivet af kræfter, der ville ødelægge dem, som vakler mellem princip
og tilbøjelighed, men Guds ord fremstiller ham som en fejlfri personlighed. Daniel turde ikke
sætte sin lid til sin egen moralske styrke. Bøn var for ham en nødvendighed. Han gjorde Gud
til sit værn, og i alle livets gøremål frygtede han Gud. Daniel besad den ægte ydmygheds ynde.
Han var tro, urokkelig og ædel. Han søgte at leve i fred med alle, men når det drejede sig om
principper, var han ubøjelig som de høje cedertræer. Over for dem, som havde myndighed
over ham, var han ærbødig og lydig i alt, når det ikke stred imod hans troskab mod Gud, men
15