Bøn (dk)

Bøn
Vi må lære bedre at forstå englenes opgave! Det ville være rigtigt at huske på, at hvert eneste
Guds barn kan regne med himmelske væseners medvirken. Usynlige hære af lys og kraft
hjælper de frygtsomme og ringe, der tror og regner med Guds løfter. Keruber og serafer og
vældige engle står ved Guds højre hånd: „Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes
ud for deres skyld, der skal arve frelse?“ {ME 85.5}.—(Selected Messages 1:97.)
Jeg saa nogle, som med stærk Tro og ængstelige Raab bønfaldt Gud. Deres Ansigter var
blege og bar præg af dyb Ængstelse, der aabenbarede en indre Kamp. Standhaftighed og Alvor
stod stemplet paa deres Ansigter. Store sveddraaber faldt fra deres Pander. Nu og da blev
deres Ansigter oplyste, og de syntes at nyde Guds Velbehag, men atter viste der sig den samme
Alvor og Ængstelse.
Onde Engle trængte sig omkring dem for at indhylle dem i Mørke og skjule Jesus for deres
Blik, saa de blot skulde see paa Mørket, som omgav dem, og derved ledes til at sætte Mistillid
til Gud og knurre imod ham. Deres eneste Tryghed bestod i at vende Blikket opad bestandig.
Guds Engle vaagede over hans Folk, og naar de onde Engles giftige Atmosfære lagde sig
tættest omkring dem, viftede de gode Engle vedvarende med sine Vinger for at sprede det
tykke Mørke.
Og idet disse Sjæle holdt ved i ivrig Bøn, bestraaledes de lejlighedsvis af en Lysstraale,
der udgik fra Jesus for at styrke deres Hjerter og oplyse deres Ansigter. Jeg saa, at der var
nogle, som ikke deltog i de ængstelige Raab og den inderlige Bøn til Herren. De syntes at
være ligegyldige og sorgfrie. De ænsede ikke Mørket, og de omringede dem som en tyk Sky.
Guds Engle forlod disse og gik bort for at hjælpe de ivrige, bedende Sjæle. Jeg saa, at Guds
Engle skyndte sig med at komme alle dem til Hjælp, der af al Magt søgte at modstå de onde
Engle og hjælpe sig selv ved uophørligt at paakalde Gud. Men hans Engle forlod dem, der
ikke gjorde nogen Anstrengelse for at hjælpe sig selv, og jeg tabte dem afsyne..—(Early
Writings, 269, 270.)
Lange bønner trætte englene —Lange og kedelige taler og bønner hører ikke til nogen
steder, og især ved sammenkomstmødet. De trætter englene såvel som folk der lytter til dem.
Vore bønner bør være korte, og direkte til punktet. Lad Guds Ånd præge de tilbedendes hjerte,
og det vil feje al formalitet og sløvhed bort.—(The Review and Herald, October 10, 1882.)
Engle vil lære os at bede — Menighedens medlemmer, unge som gamle, bør oplæres til
at gå ud og forkynde dette sidste budskab til verden. Dersom de går ud i ydmyghed, vil Guds
engle følge dem og lære dem, hvorledes de skal opløfte deres røst i bøn hvorledes de skal
opløfte deres røst i sang, og hvorledes de skal forkynde det evangeliske budskab for vor
tid. {BTU 127.3}.—(Messages to Young People, 217.)
Engle overrasket over, at mennesker beder så lidt — Hvad må himlens engle tænke om
de stakkels hjælpeløse mennesker, som er ofre for fristelser, når Guds hjerte er fyldt med
uendelig kærlighed og længes efter dem, villig til at give dem mere, end de kan bede om eller
189