Bøn (dk)

Bøn
Kapitel 10—Grunde til at Bede
Oplyser sindet om, hvad der er sandhed - Hvorfor modtager vi ikke mere fra ham, som
er kilden til lys og kraft? Vi forventer for lidt. Har Gud mistet sin kærlighed til mennesket?
Strømmer denne kærlighed ikke stadig mod Jorden? Har han mistet sit ønske om at vise sig
stærk på sit folks vegne? Kristus vil give os sejr i konflikten. Hvem kan tvivle på dette faktum,
når vi ved, at han lagde sin kongelige kappe og kongekrone fra sig og kom til denne verden i
menneskenes klæder, for at han kunne stå som menneskets stedfortræder og gå i borgen for
os?
Vi skatter ikke bønnens kraft og virkning, som vi burde. Bøn og tro vil udrette, hvad ingen
magt på jorden formår. Det er sjælden, at vi to gange i enhver henseende befinder os i den
samme stilling. Vi har stadig nye erfaringer og nye prøvelser at gennemgå, hvor tidligere
erfaringer ikke vil være en tilstrækkelig vejledning. Vi må stadig have det lys, som kommer
fra Gud. {SLF 517.3}. “Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi
vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med
uudsigelige Sukke.”
Vi tænker ikke, som vi burde, på den kraft og effektivitet, der ligger i bønnen. "Desuden
kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan
bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord."
Romerbrevet 8,26. Gud ønsker, at vi skal komme til ham i bøn, så han kan oplyse vores sind.
Han alene kan give os en klar forståelse af sandheden. Han alene kan blødgøre og opbløde
hjertet. Han kan vække forståelsen og skelne mellem sandhed og vildfarelse. Han kan gøre
det vaklende sind fast og give det en viden og en tro, der kan holde til prøven. Bed derfor, bed
uden ophør. Herren, som hørte Daniels bøn, vil også høre din bøn, hvis du kommer til ham
som Daniel.—(The Review and Herald, March 24, 1904.)
Også vi må have visse tider bestemte til betragtning og bøn til modtagelse af åndelig
vederkvægelse. Vi skatter ikke bønnens kraft og virkning, som vi burde. Og ligeledes kommer
også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig
bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
Bøn og tro vil udrette, hvad ingen magt på jorden formår. Det er sjælden, at vi to gange i
enhver henseende befinder os i den samme stilling. Vi har stadig nye erfaringer og nye
prøvelser at gennemgå, hvor tidligere erfaringer ikke vil være en tilstrækkelig vejledning. Vi
må stadig have det lys, som kommer fra Gud. {SLF 517.3}
Gør os bekendt med Faderen — Åh, kender vi Gud, som vi burde? Hvilken trøst, hvilken
glæde vi burde have, hvis vi dagligt lærte de lektioner, som han ønsker, at vi skal lære! Vi må
kende ham ved en eksperimentel viden. Det vil være gavnligt for os at bruge mere tid på
hemmelig bøn, på at blive personligt bekendt med vor himmelske Fader..—(Medical Ministry,
102.)
67