Bøn (dk)

Bøn
Kapitel 8—Den sejrende Bøn
Giv ikke slip på Guds løfter — Enhver hellig, der kommer til Gud med et sanddru hjerte
og opsender sine ærlige bønner til ham i tro, vil blive bønhørt. Din tro må ikke give slip på
Guds forjættelser, selv om du ikke ser eller føler et øjeblikkeligt svar på dine bønner. Vær
ikke bange for at forlade dig på Gud! Stol på hans sikre løfte: „Bed så skal I få.“ Gud er for
viis til at tage fejl og for god til at holde noget godt tilbage fra sine hellige, som vandrer i
oprigtighed. Mennesket er fejlende og selv om dets bønner kommer fra et redeligt hjerte,
beder det ikke altid om de ting, som tjener til dets eget bedste, eller som vil herliggøre Gud.
Når dette er tilfældet, hører vor vise og gode fader vore bønner og han vil svare, undertiden
straks; men han giver os, de ting, som tjener til det bedste for os og til hans egen ære. Gud
giver os velsignelser. Dersom vi kunne skue ind i hans plan, ville vi klart kunne se, at han ved,
hvad der er bedst for os og at vore bønner besvares. Vi får intet, der ville være skadeligt; vi
får den velsignelse, vi trænger til, i stedet for noget, som vi bad om og som ville være os til
skade. {VM1 120.2}
Jeg så, at dersom vi ikke mærker, at vore bønner øjeblikkelig besvares, bør vi holde fast
ved vor tro og ikke tillade mistillid at trænge ind, for den vil skille os fra Gud. Hvis vor tro
vakler, får vi intet af ham. Vor tillid til Gud bør være stærk; da vil velsignelsen falde på os
ligesom en regnbyge, når vi mest behøver den. {VM1 121.1}.—(Testimonies for the Church
1:120, 121.)
Vores bønner skal være alvorlige og vedholdende — Gud siger ikke: „Bed én gang, og
det skal gives dig.“ Han byder os at bede. Hold ved i bøn uden at trættes. Vedholdende bøn
bringer den, der beder ind i et mere inderligt forhold til Gud og giver ham større længsel efter
at modtage det, han beder om. Kristus sagde til Martha, da de stod ved Lazarus grav: „Hvis
du tror skal du se Guds herlighed.“ {KL 137.3}
Men der er mange, som ikke har en levende tro. Det er grunden til, at de ikke ser mere af
Guds kraft. Deres svaghed er et resultat af deres vantro. De har mere tro på, hvad de selv kan
udrette, end på, hvad Gud kan udrette for dem. De overlader sig til deres egen varetægt. De
lægger planer men beder kun lidt og har kun lidt virkelig tillid til Gud. De mener at de har tro,
men det er kun en flygtig indskydelse. Idet de ikke er i stand til at forstå deres eget behov,
eller hvor villig Gud er til at give, er de ikke udholdende i at frembære deres begæringer for
Herren. {KL 137.4}
Vore bønner skal være lige så alvorlige og vedholden de som vennens, der bad om brødene
ved midnatstide. Jo mere alvorligt og vedholdende vi beder des nærmere vil vi blive knyttet
til Kristus i åndelig henseende. Vi vil modtage større velsignelser fordi vi har større tro. {KL
138.1}
Vor del er at bede og tro. Vær besindig og ædru, så du kan bede. Våg og samarbejd med
den Gud, som hører bønner Husk, at vi er „Guds medarbejdere“ Tal og handl i
52