Bøn (dk)
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Bøn</strong><br />
Det er vores privilegium at knæle, når vi beder offentligt — Både ved offentlig og privat<br />
tilbedelse, er det vor pligt at bøje os ned på vore knæ for Gud når vi sender vore bønner til<br />
Ham. Denne handling vier vor afhængig mod Gud.—(Selected Messages 2:312.)<br />
Efter det lys som er blevet givet mig, ville det være Guds-velbehageligt at prædikanter<br />
bøjede sig ned lige så snart de går op bag talerstolen og alvorligt beder om hjælp fra Gud.<br />
Hvilket indtryk ville dette ikke gøre? Der ville komme en højtidelig ånd og ærefrygt over folk.<br />
Deres prædikant er i fortrolig samtale med Gud; han overgiver sig selv til Gud før han vover<br />
at stå frem for folk. Højtidelighed hviler over folk og Guds engle er bragt meget nær.<br />
Prædikanter bør som det første se på Gud når de kommer op til talerstolen og kan så sige til<br />
alle: Gud er min styrkes kilde.—(Testimonies for the Church 2:612.)<br />
Når prædikanten træder frem, bør dette ske med ærbødighed og højtidelig alvor. Så snart<br />
han betræder talerstolen, bør han bøje knæ i stille bøn og alvorligt bede Gud om hjælp. Hvilket<br />
indtryk gør ikke dette! Højtidelighed og ærefrygt vil gribe folket. Deres prædikant har en<br />
samtale med Gud; han overgiver sig til Gud, før han tør stå frem for folket. Højtidelighed<br />
hviler over alle og engle fra Gud kommer meget nær. I forsamlingen bør enhver, som frygter<br />
Gud, med bøjet hoved forene sig med ham i stille bøn om, at Gud må velsigne mødet med sin<br />
nærværelse og meddele kraft til den sandhed, der lyder fra menneskelige læber. Når mødet<br />
åbnes med bøn, bør hvert knæ bøje sig for den Helliges åsyn og hvert hjerte opløfte sig til<br />
Gud i stille andægtighed. De trofaste tilbederes bønner vil blive hørt og ordets forkyndelse vil<br />
vise sig at have virkning. De tilbedendes slappe holdning i Guds hus er én stor årsag til, at<br />
ordets forkyndelse ikke udretter mere godt. Sangens toner, der med klar og tydelig udtale<br />
lyder fra mange hjerter, er ét af Guds virkemidler i arbejdet for sjæles frelse. Hele<br />
gudstjenesten bør foregå med alvor og ærbødighed, som om forsamlingernes Mester var<br />
synlig til stede.—(Testimonies for the Church 5:492, 493.)<br />
Både når vi holder andagt alene og sammen med andre, er det vor forret at bøje vore knæ<br />
for Gud, mens vi opsender vor bøn til ham. Jesus, vort eksempel, „faldt på knæ“ når han bad.<br />
Luk. 22,41. Der står også, at hans disciple „faldt på knæ og bad“. Apg. 9,40. Paulus sagde:<br />
„For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen.“ Ef. 3,14. Ezra knælede også, da han<br />
bekendte Israels synder over for Gud. Se Ezra 9,5. Daniel „faldt på bæ tre gange om dagen<br />
og bad og priste sin Gud“. Dan. 6,10. {PK 27.2}.—(Prophets and Kings, 48.)<br />
Offentlig bøn er vigtig, men ikke tilstrækkelig i sig selv — Det er umuligt for sjælen at<br />
trives når bøn ikke er en særlig sindsudfoldelse. Familie og offentlig bøn er ikke nok i sig selv.<br />
<strong>Bøn</strong> i det skjulte er ret betydningsfuld; i ensomhed er sjælen blottet for Guds undersøgende<br />
øje og ethvert motiv undersøges nøje. <strong>Bøn</strong> i det skjulte! Hvor dyrebart! Sjælen kommunikerer<br />
med Gud. Skjult bøn høres kun af den bønhørende Gud. Intet nysgerrigt øre skal have (190)<br />
byrden for sådanne anmodninger. Ved skjult bøn er sjælen fri for de omgivne påvirkninger,<br />
fri for uro. I stilhed, dog brændende, vil den række ud efter Gud...—(Testimonies for the<br />
Church 2:189, 190).<br />
149
Change language