Bøn (dk)

Bøn
Med mindre læreren ved udmærket behovet for bøn og ydmyger sit hjerte foran Gud, vil
han miste selve essensen af uddannelse. Han bør vide, hvordan han skal bede, og hvilket sprog
han skal bruge i bønnen. Sagde Jesus, "Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig,
og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre." Johannes 15:5.
Læreren bør lade troens frugt komme til udtryk i sine bønner. Han bør lære at komme til
Herren og bønfalde ham, indtil han får vished om, at hans bønner bliver hørt.—(Counsels to
Parents, Teachers, and Students, 231.)
I Det Gamle Testamentes Tid bad israelitterne dagligt — Når præsterne om morgenen
og aftenen gik ind i det hellige på røgelsesofferets tid, var det daglige offer rede til at blive
ofret på alteret i forgården. Det var et tidspunkt af største betydning for de tilbedende, der var
samlet ved tabernaklet. Før de gennem præstens tjeneste trådte frem for Gud, skulle de
alvorligt ransage deres hjerte og bekende deres synd. De forenedes i stille bøn med ansigtet
vendt mod det hellige, og deres bønner opsteg med røgelsesskyen, mens de i tro tog imod den
lovede frelsers fortjenester, som sonofferet var et forbillede på. De timer, der var afsat til
morgen- og aftenofferet, betragtedes som hellige og blev benyttet som fast bedetid af hele det
jødiske folk. Da jøderne senere blev spredt som fanger i fjerne lande, vendte de stadig på den
fastsatte tid ansigtet mod Jerusalem og opsendte deres bønner til Israels Gud. I denne skik har
de kristne et eksempel på morgen- og aftenbøn. Selvom Gud fordømmer en række ceremonier,
som er blottet for tilbedelsens ånd, ser han med velbehag på dem, der elsker ham og morgen
og aften bøjer sig for ham for at bede om tilgivelse for begåede synder og opsende deres
bønner om sådanne velsignelser, som de trænger til. {PP 176.3}.—(Patriarchs and Prophets,
353, 354.)
Daglig bøn nærer vores religiøse oplevelse—Religion må begynde med at tømme og
rense hjertet og må have næring ved daglig bøn.—(Testimonies for the Church 4:535.)
Et dagligt bønsliv kræver en alvorlig indsats — Et liv i daglig bøn og lovprisning, et liv,
der vil kaste lys på andres sti, kan ikke holdes ved lige uden alvorlig bestræbelse. Men en
sådan bestræbelse vil bære dyrebar frugt, idet den bringer velsignelse ikke alene til
modtageren, men til giveren. Uegennyttens ånd i arbejde for andre giver karakteren dybde,
fasthed og kristelig ynde og bringer den, som er i besiddelse deraf, fred og lykke. Han sigter
efter højere mål. Der bliver ingen plads til dovenskab eller selviskhed. De, der øver de
kristelige dyder, vil vokse. De vil eje åndelig kraft og styrke og blive stærke til at arbejde for
Gud. De vil få en klar åndelig opfattelse, en fast, voksende tro og en virksom kraft i bøn. De,
der våger over sjæle og mest udelt hengiver sig til at frelse de vildfarende, arbejder visselig
på deres egen saliggørelse.—(Testimonies for the Church 5:607.)
Engle markerer morgenbønnen — Føler du din hjælpeløshed, når du står op om
morgenen, din trang til styrke fra Gud? Og fremlægger i ydmygt og af hjertet din trang for
din himmelske Fader? I så fald lægger engle mærke til dine bønner og dersom disse bønner
ikke er udgået fra falske læber, vil din beskyttende engel være ved din side, når du ubevidst
119