Bøn (dk)
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
Den ondes mørke omslutter dem, som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen, fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab — bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse.. Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Bøn</strong><br />
Ånden ledsager enhver oprigtig bøn — Religion kan ikke indskrænkes til ydre former<br />
og ceremonier. Den religion, der kommer fra Gud, er den eneste religion, der kan føre til Gud.<br />
For at kunne tjene ham på rette måde må vi fødes af Guds Ånd. Det vil rense hjertet, forny<br />
sindet og give os fornyet evne til at kende og elske Gud. Det vil få os til villigt at adlyde alle<br />
hans krav. Sådan er sand gudsdyrkelse. Frugten af Helligåndens virke i os. Ved Helligånden<br />
bliver enhver oprigtig bøn til, og en sådan bøn har Guds velbehag. Hvor som helst et<br />
menneske rækker hånden ud efter Gud, åbenbarer Åndens gerning sig, og Gud vil åbenbare<br />
sig for mennesket. Det er sådanne tilbedere, han søger. Han venter på at tage imod dem og<br />
gøre dem til sine sønner og døtre. {JL 124.5}.—(The Desire of Ages, 189.)<br />
<strong>Bøn</strong> uden alvorlig aktivitet for andre fører til formalisme — Gud forventer ikke, at<br />
nogen af os skal være eneboere eller munke eller trække os tilbage fra verden for at vie os<br />
selv til andagt og bøn. Livet må være som Kristi liv — mellem bjerget og folkemængden.<br />
Den, som ikke gør andet end at bede, vil hurtigt holde op med at bede, eller hans bønner vil<br />
blive til en højtidelig rutine. Når mennesker adskiller sig fra det sociale liv, fra området med<br />
kristen pligt og det at skulle bære et kors; når de holder op med at arbejde oprigtigt for<br />
mesteren, som arbejdede oprigtigt for dem, mister de bønnens indhold og har ikke noget<br />
formål med andagten. Deres bønner bliver personlige og selviske. De kan ikke bede på<br />
menneskehedens vegne eller for fremgangen i Kristi rige og om styrke til at arbejde<br />
med. {VTK 112.1}.—(Steps to Christ, 101.)<br />
Åndelige fremskridt afhænger af bøn — Vi må være meget i bøn, hvis vi skal vokse i<br />
guddommeligt liv. Hvor meget bad vi ikke første gang vi forkyndte sandhedsbudskabet. Hvor<br />
ofte blev forbøns-røsten (162) ikke hørt i kammeret, i laden, i plantagen eller i lunden. Ofte<br />
brugte vi timer på alvorlig bøn, to eller tre sammen gjorde krav på løftet; ofte kunne der høres<br />
gråd og så taknemmelighed og takkesang. Nu er Guds dag nærmere end da vi var nye i troen<br />
og vi burde være alvorligere, mere ni<strong>dk</strong>ære og inderligere end i de første dage. Nu er vore<br />
farer større end den gang. Sjæle forhærdes mere. Nu må vi besjæles af Kristi ånd og vi må<br />
ikke hvile før vi får den.—(Testimonies for the Church 5:161, 162.)<br />
90
Change language