Bøn (dk)

Bøn
er midtpunktet for alle løfterne til Israel. Dette er sidste gang, dødelige mennesker hører om
den mand, som Himmelen ærede så højt. {PP 244.6}.—(Patriarchs and Prophets, 479.)
Hannah
Hannahs eksempel en opmuntring til enhver mor — Hanna rejste lige så stille hjem til
Rama igen og lod barnet Samuel blive i Silo, hvor han skulle oplæres til at gøre tjeneste i
Guds hus under ypperstepræstens opsyn. Lige fra det øjeblik, Samuel kunne begynde at fatte,
havde hun lært ham at elske og ære Gud og at betragte sig selv som Herrens ejendom. Hun
havde forsøgt at henlede hans opmærksomhed på Skaberen ved at benytte alle de ting, han
var fortrolig med i sine omgivelser, som anskuelsesmateriale. Den trofaste moders omsorg
ophørte ikke, da hun havde skilt sig af med sit barn. Hun bad for ham hver eneste dag, og
hvert år lavede hun med sine egne hænder en kappe til ham. Den skænkede hun barnet som
tegn på sin kærlighed, når hun drog med sin mand til Silo for at tilbede. Hun havde vævet
hver eneste tråd i den lille kappe med en bøn om, at barnet måtte blive rent, ædelt og
retskaffent. Hun bad ikke om, at hendes søn måtte opnå verdslig storhed, men tryglede Gud
om, at drengen måtte komme i besiddelse af den storhed, som Himmelen værdsætter, så at
han kunne ære Gud og blive til velsignelse for sine medmennesker. {PP 295.8}
Hvor blev Hanna rigt belønnet! Hendes trofasthed er et værdigt eksempel til efterfølgelse.
Hver eneste moder får betroet uvurderlige anledninger og værdier, som ikke kan måles.
Kvinderne burde betragte det beskedne arbejde, som de ofte er lede og kede af, som en stor
og ædel opgave. Moderen kan være til velsignelse for verden ved sin indflydelse, og samtidig
vil hendes eget hjerte blive fyldt med glæde. I solskin og regn kan hun lede sine børns fødder
på vejen til det herlige rige oventil. Men hun kan kun gøre sig håb om at forme børnenes
karakter efter det guddommelige forbillede, hvis hun selv bestræber sig på at følge Kristi
undervisning. Verden er fuld af ondskab. Skik og brug øver en vældig indflydelse over de
unge. Hvis moderen forsømmer sin pligt og undlader at undervise, vejlede og lægge bånd på
sine børn, vil de af sig selv vælge det onde og forkaste det gode. Hver eneste moder bør ofte
bede denne bøn til Frelseren: „Lær os, hvorledes vi skal forholde os og bære os ad med
drengen.“ Hvis hun retter sig efter den undervisning, som Gud har nedfældet i sit ord, vil hun
få visdom i forhold til sit behov. {PP 296.1}.—(Patriarchs and Prophets, 572, 573.)
Hannah var en bønnens kvinde — Hanna pådrog ingen skam imod sin mand for hans
ukloge ægteskab. Hun gik til Gud med den sorg, som hun ikke kunne dele med nogen jordisk
ven, og søgte trøst kun hos ham, der havde sagt: “Kald på mig på nødens dag; jeg vil udfri
dig.” Der er en mægtig kraft i bøn. Vor store fjende søger konstant at holde den bekymrede
sjæl væk fra Gud. Satan frygter en appel til himmelen fra den mest ydmyge hellige mere end
dekreterne fra kabinetter eller kongers mandater.
Hannas bøn kunne ikke høres af menneskers øre, men blev hørt af hærskarernes Herres øre.
Hun bad inderligt om, at Gud måtte fjerne hendes skam og give hende den velsignelse, som
blev højst værdsat af kvinder på den tid: moderskabets velsignelse. Idet hun kæmpede i bøn,
97