Bøn (dk)

Bøn
åbenbaret, hvorvidt vor tro er sand og oprigtig og hviler på Guds ord alene, eller den er
afhængig af omstændigheder og derfor er uvis og foranderlig. Troen styrkes ved opøvelse. Vi
må lade tålmodigheden øve sit fuldkomne værk og huske på, at der er dyrebare forjættelser i
den hellige skrift for dem, som bier på Herren. {SLF 234.3}.—(The Ministry of Healing, 230,
231.)
Jeg så, at Guds børn og menigheden har for let ved at blive modløse. Når de bad deres
fader i himmelen om ting, som de mente, at de behøvede og disse ikke kom øjeblikkelig,
vaklede troen, deres mod forsvandt og en tilbøjelighed til at knurre greb dem. Jeg så, at dette
mishagede Gud.
Enhver hellig, der kommer til Gud med et sanddru hjerte og opsender sine ærlige bønner
til ham i tro, vil blive bønhørt. Din tro må ikke give slip på Guds forjættelser, selv om du ikke
ser eller føler et øjeblikkeligt svar på dine bønner. Vær ikke bange for at forlade dig på Gud!
Stol på hans sikre løfte: »Bed så skal I få.« Gud er for viis til at tage fejl og for god til at holde
noget godt tilbage fra sine hellige, som vandrer i oprigtighed. Mennesket er fejlende og selv
om dets bønner kommer fra et redeligt hjerte, beder det ikke altid om de ting, som tjener til
dets eget bedste, eller som vil herliggøre Gud. Når dette er tilfældet, hører vor vise og gode
fader (121) vore bønner og han vil svare, undertiden straks; men han giver os, de ting, som
tjener til det bedste for os og til hans egen ære. Gud giver os velsignelser. Dersom vi kunne
skue ind i hans plan, ville vi klart kunne se, at han ved, hvad der er bedst for os og at vore
bønner besvares. Vi får intet, der ville være skadeligt; vi får den velsignelse, vi trænger til, i
stedet for noget, som vi bad om og som ville være os til skade. ret
Jeg så, at dersom vi ikke mærker, at vore bønner øjeblikkelig besvares, bør vi holde fast
ved vor tro og ikke tillade mistillid at trænge ind, for den vil skille os fra Gud. Hvis vor tro
vakler, får vi intet af ham. Vor tillid til Gud bør være stærk; da vil velsignelsen falde på os
ligesom en regnbyge, når vi mest behøver den.
Når Guds tjenere beder om hans ånd og velsignelse, kommer den undertiden øjeblikkelig;
men den meddeles ikke altid på denne måde. Bliv ikke forsagt i sådanne stunder. Lad din tro
holde fast ved løftet om, at den vil komme. Sæt din fortrøstning helt til Gud og ofte vil
velsignelsen komme, når du mest trænger til den og du vil uventet få hjælp fra Gud, medens
du fremholder sandheden for vantro mennesker og blive i stand til at tale ordet tydeligt og
med styrke.
Det blev fremstillet for mig, som når børn beder deres kærlige jordiske forældre om en
velsignelse. De beder om noget, som forældrene ved vil være dem til skade og forældrene
giver dem noget, som vil være godt og sundt for dem, i stedet for at give dem, hvad de ønskede.
Jeg så, at Gud vil høre og besvare enhver bøn, som et ærligt hjerte opsender i tro og den, der
opsendte bønnen, vil få velsignelsen, når han har den mest behov og tit vil den overstige hans
forventninger. Ikke en eneste bøn fra et sandt Guds barn går til spilde, når den opsendes i tro
fra et ærligt hjerte. Vejl f menigh bd 1 side 19-20].—(Spiritual Gifts 4b, 7-9.)
80