Bøn (dk)

Bøn
Kapitel 27—Satan og Bøn
Satan forsøger at hindre vores bønsadgang til Gud — Den ondes mørke omslutter dem,
som forsømmer at bede. Fjendens hviskede fristelser får dem til at synde; og det er alt sammen,
fordi de ikke gør brug af det privilegium, som Gud har givet dem i det guddommelige redskab
— bønnen. Hvorfor er Guds sønner og døtre modstræbende med at bede, når bøn er nøglen i
troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt? Uden
uophørlig bøn og flittig årvågenhed er vi i fare for at blive ligegyldige og vige fra den rette
vej. Modstanderen forsøger til stadighed at blokere vejen til nådens trone, så vi ikke i oprigtig
bønfaldelse og tro opnår nåde og magt til at modstå fristelse. {VTK 104.1}.—(Steps to Christ,
93, 94.) .—(Steps to Christ, 94, 95.)
Bønnen har en vældig magt. Vor store modstander søger bestandig at holde den ængstede
sjæl borte fra Gud. En henvendelse til Himmelen fra den ringeste hellige indgyder Satan mere
frygt end regeringsafgørelser eller kongelige befalinger.—(The S.D.A. Bible Commentary
2:1008.)
Fjenden forhindrer mange af jer i at bede ved at fortælle jer, at I ikke føler jeres bønner, og
at I hellere må vente, indtil I føler mere af forbønnens ånd, for at jeres bønner ikke skal blive
til grin. Men du må sige til Satan: "Der står skrevet", at "de burde altid bede og ikke blive
trætte." Vi bør bede, indtil vi virkelig har byrden af vores behov på vores sjæle; og hvis vi
holder ud, skal vi få den. Herren vil gennemtrænge os med sin Helligånd. Herren ved, og
Djævelen ved, at vi ikke kan modstå Satans fristelser uden kraft fra det høje. Derfor søger den
onde at forhindre os i at gribe fat i ham, som er mægtig til at frelse. Vor Herre har gjort det til
vores pligt og privilegium at forbinde vores svaghed, vores uvidenhed og vores nød med hans
styrke, hans visdom og hans retfærdighed. Han forener sin uendelige magt med de begrænsede
væseners indsats, så de kan blive mere end sejrherrer i kampen mod deres sjæles fjende.
Lad ingen blive modløs, for Jesus lever for at gå i forbøn for os. Der er en himmel at vinde
og et helvede at undslippe, og Kristus er interesseret i vores velfærd. Han vil hjælpe alle dem,
der kalder på ham. Vi må blande troen i alle vores bønner. Vi kan ikke bringe Kristus ned,
men gennem troen kan vi løfte os selv op i enhed og harmoni med retfærdighedens perfekte
standard. Vi har en snu fjende at møde og besejre, men vi kan gøre det i den Mægtiges navn.—
(The Review and Herald, October 30, 1888.)
Lad ikke Satans forslag forhindre dig i at bede —Vi skal ikke være så overvældede af
tanken om vore synder og brister at vi ophører med at bede. En del indser sin store svaghed
og synd, og bliver mismodige. Satan kaster sin mørke skygge mellem dem og Herren Jesus,
deres forsoningsoffer. De siger, Det er meningsløst for mig at bede. Mine bønner er så
blandede med onde tanker at Herren ikke kommer til at høre dem.
197