Bøn (dk)

Bøn
hus burde være et bønnens hus, så er det nu. Fædre og mødre burde ofte opløfte deres hjerte
til Gud i ydmyg bøn for sig selv og deres børn. Lad faderen som hjemmets præst lægge
morgen- og aftenofferet på Guds alter, mens hustruen og børnene forenes i bøn og lovprisning.
I et sådant hjem elsker Jesus at dvæle. {PP 72.3}
Fra ethvert kristent hjem burde der skinne et helligt lys. Kærligheden bør give sig udslag i
handling. Den bør gennemtrænge hele vor færden i hjemmet og vise sig ved betænksom
venlighed og mild, uselvisk høflighed. Der findes hjem, hvor dette princip gennemføres —
hjem, hvor Gud tilbedes og den sande kærlighed hersker. Fra disse hjem stiger morgen- og
aftenbøn op til Gud som en liflig røgelse, og hans barmhjertighed og velsignelse falder på de
bedende som morgendug. {PP 72.4}.—(Patriarchs and Prophets, 144.)
Ved at følge Kristus, se på ham, som er jeres tros Ophav og fuldender, vil I føle at I arbejder
under hans øjne, at I er påvirket af hans nærhed og at han kender jeres motiver. For hvert
skridt vil I ydmygt spørge: Vil dette behage Jesus? Vil dette ære Gud? Morgen (616) og aften
bør der sendes alvorlige bønner op til Gud for hans velsignelse og vejledning. Sand bøn tager
fat i den Almægtige og giver os sejr. På hans knæ får den kristne styrke til at modstå
fristelser.—(Testimonies for the Church 4:615, 616.)
Når præsterne om morgenen og aftenen gik ind i det hellige på røgelsesofferets tid, var det
daglige offer rede til at blive ofret på alteret i forgården. Det var et tidspunkt af største
betydning for de tilbedende, der var samlet ved tabernaklet. Før de gennem præstens tjeneste
trådte frem for Gud, skulle de alvorligt ransage deres hjerte og bekende deres synd. De
forenedes i stille bøn med ansigtet vendt mod det hellige, og deres bønner opsteg med
røgelsesskyen, mens de i tro tog imod den lovede frelsers fortjenester, som sonofferet var et
forbillede på. De timer, der var afsat til morgen- og aftenofferet, betragtedes som hellige og
blev benyttet som fast bedetid af hele det jødiske folk. Da jøderne senere blev spredt som
fanger i fjerne lande, vendte de stadig på den fastsatte tid ansigtet mod Jerusalem og opsendte
deres bønner til Israels Gud. I denne skik har de kristne et eksempel på morgen- og aftenbøn.
Selvom Gud fordømmer en række ceremonier, som er blottet for tilbedelsens ånd, ser han
med velbehag på dem, der elsker ham og morgen og aften bøjer sig for ham for at bede om
tilgivelse for begåede synder og opsende deres bønner om sådanne velsignelser, som de
trænger til. {PP 176.3}.—(Patriarchs and Prophets, 353, 354.)
Bøn forbinder os med himlen —Dem, som vil tage hele Guds rustning på og hellige
nogen tid hver dag til meditation og bøn og studere skrifterne, vil knyttes til himmelen og vil
få en frelsende, forvandlende indflydelse på dem omkring sig. Store tanker, en ædel higen, en
klar forståelse om sandheden og pligtfølelse over for Gud, vil blive deres. De vil længes
inderligt efter (113) renhed, efter lys, efter kærlighed, efter alle himmelskfødte nådegaver.
Deres inderlige bønner vil komme ind bag sløret. Denne klasse vil have en helliget
frimodighed til at komme ind i nærheden af den Uendelige. De vil mærke himlens lys og
17