Bøn (dk)

Bøn
Ezekias bad således: „Herre, Israels Gud, du, som troner over keruberne, du alene er Gud over
alle jordens riger; du har gjort himmelen og jorden! Bøj nu dit øre, Herre, og lyt, åbn dine
øjne, Herre, og se! Læg mærke til de ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende
Gud! Det er sandt, Herre, at assyrerkongerne har tilintetgjort de folk og deres lande og kastet
deres guder i ilden; men de er ikke guder, kun menneskehænders værk af træ eller sten, derfor
kunne de ødelægge dem. Men frels os nu, Herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger
kan kende, at du, Herre, alene er Gud!“ 2Kong. 19,15-19. {PK 173.3}
Ezekias bøn om, at den Almægtige ville hjælpe Juda og ære sit navn, var i
overensstemmelse med Guds vilje. Da Salomo lyste velsignelsen ved templets indvielse, bad
han Herren om at skaffe „sit folk Israel ret efter hver dags behov, for at alle jordens folk må
kende, at Herren og ingen anden er Gud“. 1Kong. 8,59 60. Han bad også specielt om, at
Herren ville være folket nådig, når Israel blev angrebet eller tvunget til at flygte for en hær og
folkets ledende mænd gik ind i helligdommen for at bede om befrielse. 1Kong. 8,33 34. {PK
173.5}
Ezekias håb blev belønnet. Esajas sendte bud til ham og lod sige: „Så siger Herren, Israels
Gud: Din bøn angående assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!“ Således lyder det ord, Herren
talte imod ham: {PK 174.1}.—(Prophets and Kings, 355, 356, 359.)
Ezekias helbredt som svar på bøn — Siden Davids tid havde der ikke regeret en konge,
som havde gjort så meget for at fremme Guds riges interesser under frafald og modgang som
Ezekias. Den døende konge havde tjent sin Gud trofast og havde styrket folkets tillid til
Herren som deres øverste hersker. Han kunne derfor bede som David: {PK 166.3} „Lad min
bøn komme frem for dit åsyn, til mit klageråb låne du øre! Thi min sjæl er mæt af lidelser,
mit liv er dødsriget nær.“ Sl. 88,3 4. {PK 166.4} „Du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom
var Herren min tillid; fra moders skød har jeg støttet mig til dig.“ „Forkast mig ikke i
alderdommens tid.“ „Gud hold dig ikke borte fra mig, il mig til hjælp, min Gud.“ „Indtil
alderdommens tid og de grånende hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din arm
for alle kommende slægter.“ Sl. 71,5-6.9.12.18. {PK 166.5}
Han, hvis miskundhed ikke er til ende, hørte sin tjeners bøn. Klages. 3,22. „Men Esajas var
endnu ikke ude af den mellemste forgård, før Herrens ord kom til ham således: ‘Vend tilbage
og sig til Ezekias, mit folks fyrste: Så siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din
bøn, jeg har set dine tårer! Se, jeg vil helbrede dig; i overmorgen kan du gå op i Herrens hus;
jeg vil lægge femten år til dit liv og udfri dig og denne by af assyrerkongens hånd og værne
om denne by for min og min tjener Davids skyld!’“ 2Kong. 20,4 6. {PK 166.6}.—(The
Review and Herald, May 6, 1915.)
Daniel
Daniels bøn virkningsfuld og inderlig — Daniel bad til Gud, ikke for at ophøje sig selv
eller påberåbe sig godhed: »Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind
106