Bøn (dk)

Bøn
Elias holdt ud i bøn, indtil svaret kom — Elias' erfaring fremholdes vigtige lærdomme
fos os. Da han på Karmels bjerg opsendte bønner om regn, blev hans tro prøvet; men han
holdt ud og vedblev at fremføre sin' bøn for Gud. Seks gange bad han alvorligt, og dog var
der intet i tegn på, at hans begæring var hørt; men med stærk tro vedblev han at opsende sin
bøn til nådens trone. Hvis han mismodigt havde givet op efter den sjette i gang, ville hans bøn
ikke være blevet besvaret; men han holdt ud, indtil svaret kom. Vi har en Gud, hvis øre ikke
er lukket for vore begæringer; og hvis vi prøver hans ord, vil han ære vor tro. Han ønsker, at
vi skal lade alle vore interesser være gennemsyret af hans interesser; så kan han sende os sin
velsignelse; for da vil vi ikke tage æren selv, men vil give Gud æren. Gud besvarer ikke altid
vore bønner, første gang vi påkalder ham; for hvis han gjorde det, kunne vi tænke, at vi havde
ret til alle de velsignelser og gaver, han gav os. I stedet for at ransage vore hjerter for at se,
om vi nærer noget ondt, eller giver efter for nogen synd, ville vi blive ligegyldige og ikke
indse vor afhængighed af ham og vor trang til hans hjælp.
Elias ydmygede sig selv indtil han var i en tilstand hvor han ikke kunne tage æren selv.
Dette er den tilstand hvor Herren hører bøn, for så skal vi give ham prisen. Skikken at rose
mennesker, er noget der fører til meget ondt. Den ene priser den anden, og derved ledes
mennesker til at føle at æren tilkommer ham. Al pris tilkommer Gud. Når store mænd kaldes
til at tale, er det for ofte sådan at deres ord ikke har den store overbevisning med sig; for meget
af deres tale gives for at vinde folkets bifald. De giver ros til mennesker, og indser ikke at al
kraft og duelighed er fra Gud, hvem al ære tilkommer. Når du ophøjer mennesker, lægger du
en snare for hans sjæl, og gør præcis sådan som Satan vil have at du skal gøre. Du bør pris
Gud af hele dit hjerte, sjæl, magt, sind og styrke; for Gud alene er værdig at blive
forherliget.—(SDA Bible Commentary 2:1034, 1035.)
Tjeneren vågede medens Elias bad. Seks gange vendte han tilbage fra vagten og sagde:
Der er intet, ingen sky, intet tegn på regn. Men Profeten opgav ikke i modløshed. Han vedholdt
at se tilbage på hans liv, og se om han ikke havde fået æret Gud, om han havde bekendt sine
syner, og der fortsatte med at hjemsøge sin sjæl for Gud, medens han holdt øje efter tegn på
at hans bøn var blevet besvaret. Da han ransagede sit hjerte, syntes han at blive mindre og
mindre, både i sine egne øjne og i Guds. Det forekom dem, at han var intet og at Gud var alt;
og da han nåede til at give afkald på sit eget jeg, mens han klyngede sig til Frelseren som sin
eneste styrke og retfærdighed, så kom svaret. Tjeneren kom frem og sagde: ”Se, der rejser sig
en lille sky ude fra havet, ligesom et menneskes hånd. "
Tjeneren så til, mens Elias bad. ..... Da han ransagede sit hjerte, syntes han at blive mindre
og mindre, både i sine egne øjne og i Guds. Det forekom dem, at han var intet og at Gud var
alt; og da han nåede til at give afkald på sit eget jeg, mens han klyngede sig til Frelseren som
sin eneste styrke og retfærdighed, så kom svaret.—(The Review and Herald, May 26, 1891.)
103