Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

Hvilken videnskabelig viden?
Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af
specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse
Der kan identificeres forskelle på, hvilken form for videnskabelig viden de for‐
skellige læreruddannelser præsenterer lærerstuderende for.
I dansk læreruddannelse udgør den empiriske videnskabelige viden 12
%, den teoretisk‐analytiske videnskabelige viden 14 % og videnskabe‐
lig praksisviden 4 %. Og på PD‐uddannelsen udgør den empiriske vi‐
denskabelige viden 5 %, den teoretisk‐analytiske videnskabelige viden
udgør 22 % og videnskabelig praksisviden 6 %.
I den svenske læreruddannelse udgør den empiriske videnskabelige
viden 8 %, den teoretisk‐analytiske udgør 17 %, og videnskabelig prak‐
sisviden udgør 3 %. I den svenske efteruddannelse fordeler det sig
med 6 % til empirisk videnskabelig viden, 7 % til teoretisk‐analytisk
videnskabelig viden og 13 % til videnskabelig praksisviden.
I Ontarios læreruddannelser indgår den empiriske videnskabelige vi‐
den med 18 %, den teoretisk‐analytiske videnskabelige viden med 16
%, og den videnskabelige praksisviden er fraværende (denne viden
indgår i moduler på læreruddannelsen, som ikke er med i undersøgel‐
sen). Uddannelsen er modulopbygget, og mere almene videnskabsteo‐
retiske moduler er ikke inddraget i undersøgelsen).
I den finske læreruddannelse, som prioriterer videnskabelig viden højt,
fordeler vidensformerne inden for den videnskabelige viden sig mel‐
lem 15 % til empirisk videnskabelig viden, 11 % til teoretisk‐analytisk
videnskabelig viden og 17 % til videnskabelig praksisviden.
Formidlet i skemaform falder fordelingen af videnskabelige vidensformer ud,
som det illustreres i det følgende skema:
111