Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse I den svenske læreruddannelse prioriteres videnskabelig praksisviden højt, mens empirisk viden og evidensbaseret professionsviden prioriteres lavt. Ligeledes betones den filosofiske professionsviden og den teoretisk‐analytiske videnskabelige viden højt sammen med videnskabelig praksisviden. Der synes i den svenske læreruddannelse at være en tendens til, at den videnskabelige praksisviden retter sig mere mod læreruddannelsens opmærksomhed på opga‐ veskrivning og udviklingen af akademiske kompetencer end på udviklingen af professionskompetencer i forhold til at kombinere handling, begrundelse og analyse af praksis (situationer) og at forstå undervisningsmiljøernes komplekse praksis. Empirisk videnskabelig viden og teoretisk‐analytisk videnskabelig viden Der er i alle læreruddannelser en ligelig fordeling mellem teoretisk‐analytisk videnskabelig viden og empirisk videnskabelig viden. I den svenske lærerud‐ dannelse er empirisk videnskabelig viden relativt lavt prioriteret i forhold til de øvrige lande. Som det fremgik af første analyse af forholdet mellem evidensba‐ seret professionsviden og filosofisk professionsviden, viser den svenske lærer‐ uddannelse en klar prioritering af teoretisk viden og filosofisk professionsviden i forhold til evidensbaseret professionsviden og empirisk viden. I sammenlig‐ ningen mellem de fire lande i forhold til, med hvilken vægt evidensbaseret vi‐ den og empirisk videnskabelig viden indgår, tegner følgende billede sig: 116 I dansk læreruddannelse udgør videnskabelig viden og evidensbaseret viden tilsammen 33 % (4 % videnskabelig praksisviden) og PD 53 % (primært evidensbaseret professionsviden med 48 % og 6 % til viden‐ skabelig praksisviden). I svensk læreruddannelsen udgør de to former for viden 13 % (3% vi‐ denskabelig praksisviden) og på efteruddannelsen udgør de 7 % (13 % videnskabelig praksisviden). I Ontarios læreruddannelse udgør de to former for viden 24 % (igen med det forbehold, at videnskabelig praksisviden indgår i lærerud‐ dannelsens øvrige moduler, og at der eksisterer en sammentænkning mellem de forskellige moduler for den lærerstuderende).
Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse I finsk læreruddannelse udgør de to former for viden 35 % (17 % vi‐ denskabelig praksisviden). På masteruddannelserne i Ontario og i Danmark kan forholdet mellem empi‐ risk videnskabelig viden og teoretisk‐analytisk udtrykkes på følgende måder: På masteruddannelsen i Ontario indgår empirisk videnskabelig viden med 39 % og teoretisk‐analytisk videnskabelig viden med 11 % (viden‐ skabelig praksisviden indgår med 1 %). På masteruddannelsen i Danmark udgør den teoretisk‐analytiske vi‐ denskabelige viden den absolutte hovedvægt på 63 %. Og den empiri‐ ske videnskabelige viden indgår med 15 % (videnskabelig praksisvi‐ den 17 %) Når de fire landes uddannelsessystemer skal sammenlignes med henblik på de kompetencer, som det er muligt for lærerstuderende at tilegne sig via uddan‐ nelse, retter opmærksomheden sig mod uddannelser, som er mere indholdsori‐ enterede, og uddannelser, som er mere kompetence‐orienterede. En betoning af kompetencer betyder ikke nødvendigvis, at studerende præsenteres for et stort omfang af teorier for praksis – instruerende teorier. Det betyder i højere grad, at læreruddannelserne formulerer sig om studerendes tilegnelse af kompetencer – altså mod studerendes kompetenceudvikling og læring. Dvs. mod de studieak‐ tiviteter, som læreruddannelserne rammesætter, og de læringsaktiviteter, som undervisningen faciliterer. Undersøgelsen har ikke været grundigt inde i sådanne diskussioner. Det er på trods heraf muligt at pege på, at den danske og svenske læreruddannelse orienterer sig mere efter instruerende professionsteori og teoretisk‐analytisk teori, mens der i uddannelsessystemet i Ontario og i Finland lægges større vægt på studerendes tilegnelse af analytiske kompetencer og på studerendes kend‐ skab til professionspraksis via evidensbaseret viden og empirisk videnskabelig viden. Både i kraft af, at de studerende præsenteres for empiriske undersøgelser og evidensbaserede undersøgelser, selv foretager empiriske undersøgelser af praksis i samarbejde med læreruddannere, der er aktive forskere (Finland især), 117
Page 1 and 2:
SUSAN TETLER LOTTE HEDEGAARD-SØREN
Page 3:
Susan Tetler, Lotte Hedegaard-Søre
Page 6 and 7:
Titel: Komparativ undersøgelse af
Page 8 and 9:
7. PERSPEKTIVERING MED FOKUS PÅ ST
Page 10 and 11:
Komparativ undersøgelse af lærere
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71: Komparativ undersøgelse af lærere
Page 135: Selvfølgelige forventninger - Font
show all

Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?