26.07.2013 Views

Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Komparativ</strong> <strong>undersøgelse</strong> <strong>af</strong> <strong>læreres</strong> tilegnelse <strong>af</strong><br />

specialpædag<strong>og</strong>iske kompetencer gennem uddannelse<br />

uddannelse <strong>og</strong> fag etc.) <strong>for</strong> en række nationale grund‐, efter‐ <strong>og</strong> videreuddan‐<br />

nelser, men ikke <strong>af</strong> substansen (Rasmussen et al., 2010; EVA, 2008).<br />

Der er udover Danmark valgt tre lande ud fra strategiske overvejelser<br />

over 1) enhedsskolemodel, 2) kulturelle <strong>og</strong> dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske ligheder med Dan‐<br />

mark <strong>og</strong> 3) per<strong>for</strong>mance i Pisa <strong>for</strong> den svagest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> elever‐<br />

ne:<br />

8<br />

1. Enhedsskolemodel. Der er således valgt lande, hvor man har en enheds‐<br />

skolemodel frem til det, der svarer til 9. klasse i Danmark. Begrundel‐<br />

sen er, at skolesystemer med spordeling eller andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> perma‐<br />

nent elevdifferentiering har så fundamentalt andre vilkår, at det gør<br />

sammenlignende <strong>undersøgelse</strong>r inden <strong>for</strong> det specialpædag<strong>og</strong>iske om‐<br />

råde meget vanskelige. Dette betyder fx, at lande som Tyskland, Belgi‐<br />

en <strong>og</strong> Singapore er udeladt.<br />

2. Kulturelle <strong>og</strong> dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske ligheder med Danmark. Ligeledes er der valgt<br />

lande, der har dels et bruttonationalprodukt pr. indbygger på stort set<br />

samme niveau som Danmark, dels bygger på en velfærdsmodel med<br />

betydelige ligheder med den danske, fx at specialundervisning er obli‐<br />

gatorisk tilbud til elever med særlige behov, <strong>og</strong> at ekstra <strong>og</strong> privat fi‐<br />

nansieret undervisning ikke udgør en betydelig del <strong>af</strong> det samlede un‐<br />

dervisningstilbud. Dette betyder fx, at et land som Korea er udeladt.<br />

3. Per<strong>for</strong>mance i Pisa <strong>for</strong> den svagest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> eleverne. Der er i<br />

<strong>undersøgelse</strong>n valgt to lande, hvor den svagest præsterende fjerdedel<br />

<strong>af</strong> eleverne klarer sig relativt godt i PISA samt et land, hvor den sva‐<br />

gest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> eleverne klarer sig på stort set samme ni‐<br />

veau som Danmark. Dette sker <strong>for</strong> at få et sammenligningsgrundlag<br />

både med dansk niveau <strong>og</strong> med et niveau væsentligt over Danmark.<br />

Ud fra disse kriterier er Canada/Ontario <strong>og</strong> Finland valgt som de højt‐<br />

præsterende, <strong>og</strong> Sverige er valgt med henblik på at fungere som sam‐<br />

menligningsland med Danmark.<br />

Det gælder om Canada, Finland <strong>og</strong> Sverige, at de alle opfylder de to førstnævn‐<br />

te kriterier. Med hensyn til det tredje kriterium blev Canada nr. 6 i læsning i<br />

PISA 2009, mens Finland blev nr. 3. Sverige placerede sig som nr. 19, mens

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!