Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Komparativ</strong> <strong>undersøgelse</strong> <strong>af</strong> <strong>læreres</strong> tilegnelse <strong>af</strong><br />
specialpædag<strong>og</strong>iske kompetencer gennem uddannelse<br />
uddannelse <strong>og</strong> fag etc.) <strong>for</strong> en række nationale grund‐, efter‐ <strong>og</strong> videreuddan‐<br />
nelser, men ikke <strong>af</strong> substansen (Rasmussen et al., 2010; EVA, 2008).<br />
Der er udover Danmark valgt tre lande ud fra strategiske overvejelser<br />
over 1) enhedsskolemodel, 2) kulturelle <strong>og</strong> dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske ligheder med Dan‐<br />
mark <strong>og</strong> 3) per<strong>for</strong>mance i Pisa <strong>for</strong> den svagest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> elever‐<br />
ne:<br />
8<br />
1. Enhedsskolemodel. Der er således valgt lande, hvor man har en enheds‐<br />
skolemodel frem til det, der svarer til 9. klasse i Danmark. Begrundel‐<br />
sen er, at skolesystemer med spordeling eller andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> perma‐<br />
nent elevdifferentiering har så fundamentalt andre vilkår, at det gør<br />
sammenlignende <strong>undersøgelse</strong>r inden <strong>for</strong> det specialpædag<strong>og</strong>iske om‐<br />
råde meget vanskelige. Dette betyder fx, at lande som Tyskland, Belgi‐<br />
en <strong>og</strong> Singapore er udeladt.<br />
2. Kulturelle <strong>og</strong> dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske ligheder med Danmark. Ligeledes er der valgt<br />
lande, der har dels et bruttonationalprodukt pr. indbygger på stort set<br />
samme niveau som Danmark, dels bygger på en velfærdsmodel med<br />
betydelige ligheder med den danske, fx at specialundervisning er obli‐<br />
gatorisk tilbud til elever med særlige behov, <strong>og</strong> at ekstra <strong>og</strong> privat fi‐<br />
nansieret undervisning ikke udgør en betydelig del <strong>af</strong> det samlede un‐<br />
dervisningstilbud. Dette betyder fx, at et land som Korea er udeladt.<br />
3. Per<strong>for</strong>mance i Pisa <strong>for</strong> den svagest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> eleverne. Der er i<br />
<strong>undersøgelse</strong>n valgt to lande, hvor den svagest præsterende fjerdedel<br />
<strong>af</strong> eleverne klarer sig relativt godt i PISA samt et land, hvor den sva‐<br />
gest præsterende fjerdedel <strong>af</strong> eleverne klarer sig på stort set samme ni‐<br />
veau som Danmark. Dette sker <strong>for</strong> at få et sammenligningsgrundlag<br />
både med dansk niveau <strong>og</strong> med et niveau væsentligt over Danmark.<br />
Ud fra disse kriterier er Canada/Ontario <strong>og</strong> Finland valgt som de højt‐<br />
præsterende, <strong>og</strong> Sverige er valgt med henblik på at fungere som sam‐<br />
menligningsland med Danmark.<br />
Det gælder om Canada, Finland <strong>og</strong> Sverige, at de alle opfylder de to førstnævn‐<br />
te kriterier. Med hensyn til det tredje kriterium blev Canada nr. 6 i læsning i<br />
PISA 2009, mens Finland blev nr. 3. Sverige placerede sig som nr. 19, mens