Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Komparativ</strong> <strong>undersøgelse</strong> <strong>af</strong> <strong>læreres</strong> tilegnelse <strong>af</strong><br />
specialpædag<strong>og</strong>iske kompetencer gennem uddannelse<br />
præsterende elever i PISA‐<strong>undersøgelse</strong>rne, hvor<strong>for</strong> både Danmark <strong>og</strong> Sverige<br />
<strong>for</strong> indeværende er optaget <strong>af</strong> at inkludere flere elever i almenskolen <strong>og</strong> øge<br />
disses faglige præsentationer. I Danmark ses dette bl.a. ved den nuværende re‐<br />
gerings regeringsgrundlag i <strong>for</strong>hold til en ændret definition <strong>af</strong> specialundervis‐<br />
ningsbehov i bekendtgørelsen <strong>for</strong> specialpædag<strong>og</strong>isk bistand samt projektet<br />
”Nordisk skole”. Både Danmark <strong>og</strong> Sverige har på deres læreruddannelser et<br />
væsentligt større fokus på inkluderende end på segregerende miljøer. Dette pe‐<br />
ger på, at man i læreruddannelsen er ved at omstille sig med henblik på at give<br />
lærerne kompetencer til udvikling <strong>af</strong> mere inkluderende læringsfællesskaber.<br />
Ved de svenske efteruddannelse, den danske PD‐uddannelse <strong>og</strong> den danske<br />
masteruddannelse er der ligeledes stor fokus på inkluderende miljøer, d<strong>og</strong> ikke<br />
i lige så høj grad som på læreruddannelserne.<br />
Canada‐provinsen Ontario er gået fra at have mange elever i segregerede<br />
tilbud <strong>og</strong> være dårligt placeret i PISA til at ligge i top fem i PISA <strong>og</strong> have udvik‐<br />
let meget inkluderende skoler. De har <strong>for</strong>mået at gå fra at undervise segrege‐<br />
rende til at undervise inkluderende samtidig med, at elevernes præstationer er<br />
øget væsentligt. Denne udvikling er sket på baggrund <strong>af</strong> et partnerskab mellem<br />
folkeskolens aktører (Aisinger, 2011) <strong>og</strong> kan ses <strong>af</strong>spejlet i det store fokus på<br />
inklusion i den anvendte litteratur på både lærer‐ <strong>og</strong> masteruddannelserne.<br />
Finland har generelt h<strong>af</strong>t et stort fokus på at opspore <strong>og</strong> kortlægge børn<br />
med særlige behov, hvor<strong>for</strong> de har h<strong>af</strong>t et stort <strong>for</strong>brug <strong>af</strong> segregerede tilbud; en<br />
stor del <strong>af</strong> disse er inden <strong>for</strong> almenskolens rammer i <strong>for</strong>m <strong>af</strong> fx specialklasser<br />
eller specialundervisning (Jahnukainen, 2011). Denne tendens genfindes i det<br />
generelle billede <strong>af</strong> læreruddannelserne i Finland, hvor det største fokus er på<br />
undervisning i segregerende miljøer frem <strong>for</strong> inkluderende miljøer.<br />
Der er d<strong>og</strong> en bevægelse i gang mod mere inkluderende skoler, hvilket<br />
<strong>af</strong>spejles i enkelte universiteters prioritering <strong>af</strong> litteratur i <strong>for</strong>hold til inklusion.<br />
Et eksempel på dette er læreruddannelsen ved universitetet i Jyväskula.<br />
Inklusion <strong>og</strong> undervisningsdifferentiering<br />
En sidste skelnen mellem almen‐ <strong>og</strong> specialpædag<strong>og</strong>ik <strong>for</strong>etages ud fra kriteriet<br />
inklusion <strong>og</strong> undervisningsdifferentiering. Det fremanalyseres, hvordan <strong>for</strong>‐<br />
holdet ser ud i litteraturen mellem den samlede litteratur <strong>og</strong> litteratur, der fo‐<br />
70
Change language