Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Komparativ</strong> <strong>undersøgelse</strong> <strong>af</strong> <strong>læreres</strong> tilegnelse <strong>af</strong><br />
specialpædag<strong>og</strong>iske kompetencer gennem uddannelse<br />
I den svenske læreruddannelse prioriteres videnskabelig praksisviden<br />
højt, mens empirisk viden <strong>og</strong> evidensbaseret professionsviden prioriteres lavt.<br />
Ligeledes betones den filosofiske professionsviden <strong>og</strong> den teoretisk‐analytiske<br />
videnskabelige viden højt sammen med videnskabelig praksisviden. Der synes i<br />
den svenske læreruddannelse at være en tendens til, at den videnskabelige<br />
praksisviden retter sig mere mod læreruddannelsens opmærksomhed på opga‐<br />
veskrivning <strong>og</strong> udviklingen <strong>af</strong> akademiske kompetencer end på udviklingen <strong>af</strong><br />
professionskompetencer i <strong>for</strong>hold til at kombinere handling, begrundelse <strong>og</strong><br />
analyse <strong>af</strong> praksis (situationer) <strong>og</strong> at <strong>for</strong>stå undervisningsmiljøernes komplekse<br />
praksis.<br />
Empirisk videnskabelig viden <strong>og</strong> teoretisk‐analytisk videnskabelig viden<br />
Der er i alle læreruddannelser en ligelig <strong>for</strong>deling mellem teoretisk‐analytisk<br />
videnskabelig viden <strong>og</strong> empirisk videnskabelig viden. I den svenske lærerud‐<br />
dannelse er empirisk videnskabelig viden relativt lavt prioriteret i <strong>for</strong>hold til de<br />
øvrige lande. Som det fremgik <strong>af</strong> første analyse <strong>af</strong> <strong>for</strong>holdet mellem evidensba‐<br />
seret professionsviden <strong>og</strong> filosofisk professionsviden, viser den svenske lærer‐<br />
uddannelse en klar prioritering <strong>af</strong> teoretisk viden <strong>og</strong> filosofisk professionsviden<br />
i <strong>for</strong>hold til evidensbaseret professionsviden <strong>og</strong> empirisk viden. I sammenlig‐<br />
ningen mellem de fire lande i <strong>for</strong>hold til, med hvilken vægt evidensbaseret vi‐<br />
den <strong>og</strong> empirisk videnskabelig viden indgår, tegner følgende billede sig:<br />
116<br />
I dansk læreruddannelse udgør videnskabelig viden <strong>og</strong> evidensbaseret<br />
viden tilsammen 33 % (4 % videnskabelig praksisviden) <strong>og</strong> PD 53 %<br />
(primært evidensbaseret professionsviden med 48 % <strong>og</strong> 6 % til viden‐<br />
skabelig praksisviden).<br />
I svensk læreruddannelsen udgør de to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> viden 13 % (3% vi‐<br />
denskabelig praksisviden) <strong>og</strong> på efteruddannelsen udgør de 7 % (13 %<br />
videnskabelig praksisviden).<br />
I Ontarios læreruddannelse udgør de to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> viden 24 % (igen<br />
med det <strong>for</strong>behold, at videnskabelig praksisviden indgår i lærerud‐<br />
dannelsens øvrige moduler, <strong>og</strong> at der eksisterer en sammentænkning<br />
mellem de <strong>for</strong>skellige moduler <strong>for</strong> den lærerstuderende).