Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

More documents

Recommendations

Info

Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse tencemål i styring af undervisning er et udtryk for et skift i interesse fra en ind‐ holdsorientering til en resultatorientering. Og med kompetencemål betones det, at vægten lægges på studerendes udbytte af undervisningen, det vil sige deres læringsudbytte. En kompetencefokusering implicerer et fokus på det ”at være i stand til at handle i relation til bestemte kendte, ukendte og uforudsigelige situationer” (Illeris, 2011: 33). Handleorienteringen udgør en central del af en kompetence‐ fokusering, mens kvalifikationsbegrebet mere ”drejer sig om nogle egenskaber, man har tilegnet sig, og som kan være en forudsætning for at handle i forskelli‐ ge sammenhænge, men ikke relaterer sig direkte til disse sammenhænge og handlinger” (Illeris, 2011: 33). Kompetence i uddannelse implicerer, at lærerstuderende tilegner sig ka‐ paciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og at kunne handle i en kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressour‐ cer: viden, færdigheder og refleksion. I et komparativt studium af nordiske læreruddannelser (EVA, 2008) frem‐ går det, at den danske læreruddannelse er den eneste læreruddannelse i de nordiske lande, som ikke som overordnet formål betoner resultaterne og out‐ come af uddannelsesvirksomheden. Den danske læreruddannelse er med andre ord den eneste, som er mere indholdsorienteret end resultatorienteret. I forhold til indeværende undersøgelse betyder det, at den svenske og finske lærerud‐ dannelse – i modsætning til den danske – vil være organiseret omkring kompe‐ tencemål, hvorimod den danske vil være orienteret mod indholdsmål. Lærer‐ uddannelserne i Ontario betoner også resultater og outcome. Målene for lærer‐ uddannelserne i Ontario beskrives i en rapport fra Ontario Colleges of Teachers (OCT). Målene informeres af etiske standarder for lærerprofessionen: Standards of Practice for the Teaching Profession. Det fremgår her, at uddannelsen stræber efter, at lærere kan respondere på diversitet i klasserum, er etiske beslutnings‐ tagere, anerkendende over for antagelsen om, at deres egen måde at lære på påvirker elevers læring, at lærere er kritiske tænkere, kreative undersøgere, in‐ novative, reflekterende praktikere og professionsforskere, samt at de er samar‐ bejdende partnere i og omkring læringsmiljøer (OCT, 2006). I den efterfølgende analyse trækkes der forbindelser mellem vidensformer og kompetencer. Analysen kan ses som en analyse af de kompetencer, som læ‐ 80
Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse rerstuderende via litteratur får mulighed for at tilegne sig. Analysen har ikke specifikt beskæftiget sig med tilegnelsesprocessen, og det betyder, at den pri‐ mært indfanger de typer af viden, som de studerende præsenteres for og for‐ modentligt arbejder med i deres studier. Det er vores antagelse, at forskellige former for viden – og arbejdet med forskellige former for viden – skaber rum for tilegnelsen af forskellige typer kompetencer, og denne antagelse vil udgøre fundamentet for analysens perspektivering af lærerstuderendes tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer. Definition af søge‐ og analysekriterier i undersøgelsen Her defineres de søge‐ og analysekriterier, som analysen af vidensformer byg‐ ger på. Videnskabelig viden er en viden, som primært har som sit sigte at forklare og forstå fænomener. Det indebærer ikke at foreskrive, vejlede og instruere praksis. Tværtimod er videnskabelig viden om uddannelse og undervisning produceret uden for uddannelsessystemet med en optik, som er anderledes end den, uddannelsessystemet selv anvender. Videnskabelig viden er frembragt ved anvendelse af koden sandt/falsk. Søge‐ og analysekategorien ’videnskabelig viden’ differentieres i denne undersøgelse yderligere i empirisk videnskabelig viden og teoretisk‐analytisk videnskabelig viden. Den empiriske viden inkluderer formidlingen af forskningsresultater fra empiriske undersøgelser. Det er en viden, som bygger på observation af praktik (situationer i praksis, hvor der handles) og interview af professionsudøvere om deres faglige selvforståelse og mening. Det er altså en viden, som har med praksis at gøre, men den har ikke i sit væsen et instruerende og vejledende sig‐ te. Eksempler på denne viden er: Egelund, [fornavn] & Tetler (red.) (2009) Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, socia‐ le og personlige resultater, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Knudsen, H.[fornavn] (2010) Har vi en aftale? – magt og ansvar i mødet mel‐ lem folkeskole og familie, Nyt fra Samfundsvidenskaberne Kofoed, J. & D.M. Søndergaard (red.) (2009) Mobning – sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag 81
Page 1 and 2:
SUSAN TETLER LOTTE HEDEGAARD-SØREN
Page 3:
Susan Tetler, Lotte Hedegaard-Søre
Page 6 and 7:
Titel: Komparativ undersøgelse af
Page 8 and 9:
7. PERSPEKTIVERING MED FOKUS PÅ ST
Page 10 and 11:
Komparativ undersøgelse af lærere
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35: Komparativ undersøgelse af lærere
Page 135:
Selvfølgelige forventninger - Font
show all

Komparativ undersøgelse af læreres - Institut for Uddannelse og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?