Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BILAG <strong>2a</strong> 4. Kommentarer, forslag om andre linjeføringer<br />
give en række nye problemstillinger af primært natur- og landskabsæstetisk<br />
karakter.<br />
4.4.2 Området omkring Ingerslev<br />
De foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev berører alle et område med forekomst<br />
af en del vandhuller, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. En del<br />
af disse vandhuller er vigtige levesteder for løvfrø (truet art på Habitatdirektivets<br />
bilag IV).<br />
Det vil være muligt at bearbejde forslag B, således at den forlægges lidt mod<br />
syd på strækningen mellem Landevejen og jernbanen.<br />
Aarhus å-dal er et vigtigt naturområde med naturnetværk for dyr og planter.<br />
Aarhus Å og større naturarealer langs åen er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3. Målsætninger for naturarealerne langs Aarhus Å er, at<br />
der generelt kun gives tilladelse til tilstandsændringer, der forbedrer områdets<br />
naturkvalitet. Lavbundsarealerne langs Aarhus Å er i Aarhus Kommuneplan<br />
2009 udpegede som potentielle vådområder og som områder af særlig landskabelig<br />
interesse. Der er syd for Landevejen udpeget et naturnetværk for dyr<br />
og planter, der binder naturområderne ved Testrup Mose / Giber Å sammen<br />
med områderne i ådalen langs Aarhus Å. Alle linjeføringer vil gennemskære<br />
dette naturnetværk. Linjeføringer gennem områder med bilag IV arter og naturnetværket<br />
mod Aarhus Å, skal i givet fald etableres, så det ved hjælp af<br />
faunapassager sikres, at dyrelivet ikke påvirkes væsentligt.<br />
Der er et dige vest for området, som kan være et potentielt levested for markfirben<br />
(art på Habitatdirektivets bilag IV). Sten- og jorddiger er beskyttet efter<br />
Museumsloven. De foreslåede linjeføringer går alle på tværs af diget, hvilket<br />
kræver dispensation fra Museumslovens § 29.<br />
Flere af de foreslåede linjeføringer syd om Ingerslev følger i større eller mindre<br />
grad Hovvejen. Da <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen skal have en højere vejstandard end<br />
Hovvejen, bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke være direkte overkørsler<br />
til <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen. Det betyder, at adgangsbetjeningen af de omkringliggende<br />
ejendomme skal ske via parallelveje. Endelig har Hovvejen en<br />
række vertikale kurver, der gør, at den eksisterende vejkasse ikke kan genbruges<br />
til <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen, og dermed skal brydes op. Det vurderes derfor ikke<br />
hensigtsmæssigt at placere <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen i Hovvejens eksisterende tracé<br />
ved Ingerslev. Der ud over vil en placering sydvest for Hovvejen gøre det vanskeligt<br />
at adgangsbetjene de eksisterende ejendomme, der vil komme til at ligge<br />
mellem Aarhus Å og <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen. <strong>Bering</strong>-<strong>Beder</strong> vejen bør derfor omkring<br />
Ingerslev placeres i et forløb nordvest for Hovvejen.<br />
Hovvejen markerer i dag en landskabelig afgrænsning af ådalslandskabet omkring<br />
Aarhus Å. Landskabet skråner fra Hovvejen ned mod Aarhus Å. Flere af<br />
de foreslåede linjeføringer ligger syd for Hovvejen og tæt på ådalen og vil derfor<br />
virke forstyrrende på dette landskabsbillede.<br />
Ud fra en miljømæssig betragtning er der ikke umiddelbart de store forskelle<br />
mellem linjeføringer nord eller syd om Ingerslev for så vidt at levesteder for<br />
løvfrø, diger eller fredskovsområder ikke direkte berøres. Dog vil linjeføringer<br />
syd om Ingerslev uundgåeligt påvirke tværgående diger i området.<br />
100
Change language