Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Trappe, indtil Døren var naaet og blev trykket op med Enden. Faderen stod stolt bag Karmen parat til at ta'
ham ved Haanden og føre ham ind til Moderen, men med et knusende Blik gik han i en Bue udenom sit
Ophav for ved egen Hjælp at løfte Klinken til Dagligstuen.
Ved en anden Lejlighed - det kunde vel være et Par Aar senere - havde han efter Gammelmors Formening
gjort sig fortjent til nogle Stribs; hun søgte at faa ham ved Vingebenet, men Ungen var hende for snild, han
reddede sig ind under Gammelmors høje Stolpeseng og saa fra dens inderste Krog Begivenhederne imøde
med Ro. Gammelmor larmede og skjældte og gjorde Mine til at følge efter med det utaalmodige Ris, men
hun var dog altfor gigtstiv og svagelig til, at der kunde blive nogen Alvor af den Trusel.
I det samme var Niels Peter traadt ind i Stuen, og med korte og fyndige Ord fik den gamle ham i den Grad
agiteret op imod Drengen, at han paa hendes Vegne kravlede under Sengen for at hale ham ud under Risets
Bandstraale. Niels Peter skød sig frem som en Krabbe med løftet Klo, men ligesom han skulde til at gribe
Knægten, hældede denne sig forover og hviskede helt kammeratlig: "Hvad Faar', er hun nu ogsaa atter dæ?"
- Da bøjede Niels Peter sit Hoved i Støvet og lo, saa hans Rygstykker gungrede mod de møre Sengfjæl.
Denne og endnu flere Tildragelser kom Faderen i Hu, mens han ved Gaardens Vandtrug afvaskede de
Skrammer, som Tyrens voldsomme Horn havde hugget i Sønnens spæde Legeme.
Vistis Ankomst til Skolen havde som ovenfor fortalt langtfra været af nogen heroisk Art, og der gik Aar,
inden Kammeraterne glemte ham dette lille Forsvindingsnumer under Pigernes Skjørter. Men som Tiden
gik, blev Visti dem alle saa overlegen i Kundskab og Indsigt, at de færreste vovede at drille ham.
Han blev ret hurtig den gamle snurrige Degns Kjæledægge, og selv om han ogsaa en enkelt Gang maatte ta'
sine Tamp med de øvrige, var det bare for Vennerap at regne. Den gamle saa sit Hovedhverv i at tærske -
de fleste af Forældrene det samme - og den Dag, han ikke havde uddelt Hug, var næppe én af Gud velsignet
Dag. Saadan var "Halvfjerdsernes Mænd" nogle Mil ude i Bondelandet. Vistis Særstilling som Degnens
specielle Yndling bragte ham ofte i et skjævt Forhold til Kammeraterne.
Der var eet Tidspunkt paa Dagen, da Naturen maatte gaa foran Optugtelsen, det var det tilbagevendende
Klokkeslet, da Degnen tændte den lange Pibe, greb Stiftstidenden og gik sin dunkle Vej alene. Forinden
sa' han regelmæssigt til Visti: "Du vil jo nok se godt efter dem saalænge," her kastede han et summarisk
Blik ud over Klassen.
De første Gange havde Visti været smigret ved Tilliden, men efterhaanden betragtede han den som en Byrde,
der vendte Kammeraternes Sind imod ham. Men saalænge han ikke havde protesteret mod Bestillingen,
ansaa han det som en Æressag at røgte den samvittighedsfuldt.
Saa kom der en Dag, hvor forholdsvis mange store Drenge var kommen i Klassen. Visti havde set dem
stikke Hovederne sammen i Krogene og anede nok, at det var ham, det gjaldt.
Men han syntes, det var fejgt at frasige sig Ansvaret just nu, da det trak op til Komplot; paa Degnens
sædvanlige Anmodning om at sørge for Orden under hans nødtørftige Fraværelse, svarede Visti med et let
Nik. Degnen svandt i en Røgtaage. Han var dog ikke kommen mange Skridt bort fra Døren, før Urostifterne
rejste et Spektakel, som vilde de vælte Huset. Degnen gjorde brat omkring og kom i Hurtigløb tilbage mod
Vinduerne;' man saa samtidig to Hoveder paa den dagklare Rude: Degnens og den lange Pibes. Med de
magre Hænder som et Par skraatstillede Muldvarpeluffer ud for Tindingerne til Dæmpning af Lysskjæret,
søgte Degnen med egne Øjne at forvisse sig om, hvem det var, der brød Freden. Et Par frække Højre-Træsko
havde allerede besteget Bordskiven, og andre var ifærd med at følge efter. Degnens særegne Forhold tvang
ham dog til at opgive al yderligere Undersøgelse for denne Sinde, hvad ogsaa Oprørerne havde regnet med.
Det stærkt grimacerende Ansigt forsvandt af Vinduesruden, og Larmen inde i Skolestuen steg til frygtelige
Højder. Først og fremmest skulde Visti ha' Tæ'sk, "for det han holdt med æ Degn", men det kunde ogsaa
være Grin at spille nogle andre Smaapuds og erobre Degnens Tamp og forvare dette fule Tortur-redskab
paa et Sted, hvor det ikke lod sig finde igjen de første Dage.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 11 af 99 www.gratisskole.dk