You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
der. Bukken var ikke vanskelig at faa overtalt. Den gik gladelig i Tøjet og stod paa to senede Bagben, som<br />
ventede den store Ting.<br />
Den havde lige faaet en Rugbrødsskorpe og stod og mimrede forventningsfuldt, mens de kantede Horn<br />
ustandseligt forkede hid og did, og det burrefyldte Skjæg strittede i Sollyset.<br />
Som klog General havde Visti valgt sit Udgangspunkt omme ved Ladens Østre Gavl, hvor ingen kunde<br />
iagttage hans Bevægelse, før Daaden - det vil sige Opstigningen - var fuldbragt. Helt op til det skraa Ladetag<br />
gik der et gammelt Jorddige, der var en af Vistis kjæreste Sportsbaner. Fra den tog han og Bukken Tilrend<br />
op ad det mageligt skraanende Hustag. Bukkebenene dansede som Trommestikker, de smaa Vognhjul skar<br />
ned til Navet i det møre Tag, Visti laa frem over Hammelstokken med løftet Svøbe og hylede Bukken frem.<br />
Lademønningen naaedes uden Uheld. Men Bukkens Sider gik ud og ind som et Par Sejl.<br />
Nu var Banen fri. Visti holdt Bukken an et Øjeblik og nød sin Sejr.<br />
"Aa milde Gud i Himmelen! Vil du kom ned, din forfærdelige Dreng!" skingrede det i det samme over<br />
Gaardspladsen.<br />
Visti kikkede ned og saa Gammelmor staa i Bryggersdøren med en Træsko paa hver Side, af Tærskelen.<br />
Visti vilde ikke saa lumpen snydes for den Tur, der havde kostet ham saa meget Hovedbrud.<br />
"A kan ett faa vendt!" svarede han uden at se ned, mens han atter hidsede Bukken fremad. Gammelmor<br />
svimlede i sine Træsko og klyngede sig krampagtig til Dørstolpen, som var det hende, der var efter Bukken<br />
paa den høje Lademønning.<br />
Hen over de toppede Møntørv gik det som en Røg; Bukken dansede Polsk, Legetøjsvognen hoppede med<br />
Knirk paa Knirk; Visti rettede sig i Sædet, mens Spændingen krøb over hans Ribben og fik Øjne og Mund<br />
til at staa vindaabne.<br />
Det fik næsten altfor hurtig Ende; det var bedst at ta' Vesterhuset med! Det vilde blive noget vanskeligt<br />
i Svinget. Styrelinens primitive Form var ikke indrettet paa saa bratte Passager. - Det hele vilde dog ha'<br />
forløbet normalt, hvis Bukken kunde ha' holdt sin Lækkersultenhed i Tømme. Lidt ned ad Tagsiden fristede<br />
en herlig Klynge Husløg. Uden at varsko Visti gjorde Bukken et Spring derned,' Vogn og Kusk reves bort<br />
fra deres Bane; Visti trillede som et Nøgle Garn ned ad det fimpende Hustag og rev allevegne Moskager<br />
med sig under Faldet. Skæbnen var ham god, saa han faldt midt i Strøelsedyngen med en Slibesten til højre,<br />
en knudret Stenbro til venstre. Bukken stod paa Tagsiden og brægede grødet med Munden fuld af Husløg,<br />
kiggede ned, rystede sit burrede Skjæg og tænkte: Det er dog farligt, hvor de Mennesker er klodsede.<br />
Ved nøjere Eftersyn viste det sig, at Visti i Faldet havde forvredet venstre Arm, saa der maatte gaa Bud<br />
efter Rævling-Søren. Han mødte med hele sit Trylle-Arsenal til Tjeneste.<br />
Med lange, følende Strøg, der fyldte Visti med Utryghed og Angst, tog han med ravende Hænder om<br />
Drengens Overarm.<br />
Ud af Sørens ene Mundvig hang en lang Tobakstrævl; den anden aabnede sig til en pibende Hvisken, og<br />
mens Visti laa alstill' under Fortryllelsens Magt, hørte han den Gamle sige med blakkede Øjne:<br />
Worherr' og Sant Peder - paa Bjærget de red,<br />
en Føl slo' op, og Pejr fild ned<br />
og lissem nu do hans Aalbu' han vred.<br />
Men Jessus han hjalp' ham hans Aarm' af Pin',<br />
det samm' det gjør' a no her ved din'.<br />
I Navnet Gud Faders, Søns og Helligaânds!<br />
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 13 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>
Change language