Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Murere og Tømrere havde nu omkalfatret alle Tidselbjærgs gamle Stalde og forandret dem efter Vistis Plan.
Der er jo altid Plads nok omkring en Bondegaard, og det Rum, der gik med til ca. 100 Dyrs Indelukker,
beløb sig vel til op imod et Par Tdr. Land. - Nu var altsaa det Tidspunkt kommet, da Kreaturerne skulde
slippes ud. Visti og Martha stod i spændt Forventning og vogtede paa Øjeblikket. Paa Slaget 12 skulde alle
Døre aabnes paa videst Gab.
Visti stod med Uhret i Haanden. - "Saa!" raabte han til den gamle Røgter, der var posteret inde i Huset. Den
første Lem gled tilside paa sine Ruller, og ti blankbrogede Køer skred med Værdighed ind paa Arenaen.
De snusede til de nye harpiksdrivende Gjærdestænger omkring Indelukket, men opførte sig behersket
interesseret. Næste Lem gik op: Et Dusin Smaakalve hoppede med korte Begejstringsbrøl ind i deres
Aflukke, og saadan gik ti-tolv Døre op hver for sin Art, ligervis som hin Vaardag paa Ararat, da Noah og
Sønner fik travlt med at faa Lugerne fjernede og de pjudskede Kræ ud af Baasene. I mindre end et Kvarter
var alle Staldene tømte og hver Fold uden for befolket med hoppende, legende, nysende Væsner, der drak
sig en Rus i den milde Vaarsols overdaadige Lys. Visti gik fra Fold til Fold med lysende Øjne, og Martha
maatte hvert Øjeblik hen til Tremmerne og klappe en Ko paa Snuden eller nappe en Kalv i Øret.
"Det er en af de skjønneste Dage i mit Liv!" sa' Visti. "A havde næsten aldrig troet, a skuld' ha' faaet Held
til at løse Opgaven i den Udstrækning. Nu er en da fri for at lade, som om en ikke ser alle de bønlige Blikke,
naar en gaar ned gjennem sin Grebning. Nu behøver en ett at gaa gjennem sine egne Stalde som en Slutter
eller en Straffefoged; men nu har en gjort for sine Kreaturer, hvad en tykkes, der skuld' komm' et til Gode."
De blev begge i lang Tid ude bag Dyrenes Indelukker og glædede sig over deres Myndlingers ubeherskede
Tilkjendegivelse af det Velbehag, de følte ved at udsættes for Vaarsolens og Vaarvindens kjærtegnende
Slegen.
Der blev de kommende Søndage en Valfarten til Tidselbjærgs Stalde som næsten til et Menageri eller en
zoologisk Have. Kirkefolkene gik halve Mile af deres Vej for at komme hen og se Vistis sidste Paafund.
Gamle Bønder med sort Tørklæde helt op om det graa Hageskjæg og i kjønrøgblankede Træsko stod
"fornumrede" foran Tremmerne ind til dette nye og gav gryntende deres Besyv til Bedste.
"Det er sgu en Sprekulanter, den her Visti; men det, han her har lavet, er nu iløwle ett det galest', han har
hittet paa. Men det har 'nammæ ogsaa kostet Søslinger!"
Den store Forandring med Staldene kunde selvfølgelig heller ikke undlade at gjøre Indtryk paa den Gamle
derinde i Sengen.
Han var det sidste Aars Tid faldet ikke saa lidt af paa den. Hans gamle Heftighed og Tyranni havde givet
Plads for en klar og uforbeholden Resignation. Saa snart Visti var vendt tilbage med Datteren som Hustru,
lod Jørgen Sagføreren kalde og overdrog Gaard og Grund til Svigersønnen. Det viste sig her, at der endnu
var gode Rester tilbage af gammel Rigdom paa Tidselbjærg, saa de to unge begyndte med en ikke hel
ubetydelig Kapital, og mere vilde der blive, naar den gamle helt faldt fra.
Jørgen var tilsyneladende glad ved at kaste Tøjlerne til Visti, hvis enestaaende Dygtighed og heldige Haand
han forlængst havde lært at højagte.
Tidselbjærg havde i Jørgens Tid ligget som omgivet af en kinesisk Mur til alle Kanter. Det var Visti om
at gjøre at faa denne Mur sprængt bort hurtigst muligt, at faa alle de Rør og Ledninger, der havde bragt
Fornyelse og sundt Blod til de omgivende Ejendomme, forlænget ind over Tidselbjærgs Enemærker.
En af Vistis første Handlinger bestod i at nedbryde den latterlige Bræddevæg mod Sjællænderen; Tidens
Tand havde dog allerede besørget det meste, Resten blev kjørt hjem og brugt som Brændsel, ogsaa nu og da i
Jørgens Kakkelovn. Gaarden fik hurtig Andel i alle Egnens Sammenslutninger: Mejeri, Vandværk, Telefon,
Lys. Jørgen laa daglig og hørte Haandværkere rumstere snart i ét Rum, snart i et andet Han spurgte vel fra
Sengen, hvad det nu var, der skulde laves om. Martha gav ham Svar, og med et "naa!" gik han videre i sin
Avis. Men da man en Aftenstund brat tændte den elektriske Pære med 20 Lys' Styrke over hans Hovedpude,
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 77 af 99 www.gratisskole.dk