Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Nogen Tid efter, da Visti en Morgen var gaaet ud i Duggen for at se til sine Stude, mødte der ham et underligt
Syn: En stor Flok Rotter kom i trillende Hop ned over et gammelt Jorddige. Deres Rygge stod i en Bue,
deres skjællede Haler var skraat opadrettede; de peb og bedes og gav hinanden Øretæver, drattede ned af
Diget og var med et Sæt oppe igjen, mens deres vagtsomme Øjne funklede omkap med Dugdraaberne. -
Denne mærkelige Oplevelse bragte Vistis Tanker hen paa den synkende Skude og Jakob Sjællænder, hvorfra
Rotterne syntes at komme.
Han besluttede sig da til at aflægge ham Besøget ligesaa godt i Dag som senere.
Det var længe siden, han havde været ude ad den Kant til; der var noget i hans Natur, der krympede sig ved
at være Vidne til det Svineri og den Ordensforagt, som var bleven Sjællænderens sørgelige Livsledsagere.
"Hvor Dæwlen kan nu noget Menneske holde Hyren, der har faaet Tingene ind i den Skure," sukkede Visti;
han var løbet i Staa paa en tør Plet en Snes Favne fra Jakobs Gaard for ligesom at lægge en Plan til at komme
nogenlunde tørskoet videre. Med Kjæppen til Stødd naaede han omtrent Halvvejen hen til Gaardsleddet
ved hele Tiden at balancere ude ved Grøfteranden. Nu standsedes han brat af en tyktflydende Strøm, der
fra Møddingen bulnede ind over Vejen. Her var gode Raad dyre. Stormen havde væltet en Halmstak lidt
længere fremme og ført dens Indhold ud over Sumpen; men Vognene havde allerede kjørt det saa dybt i
Bunde, at det ikke mere afgav nogen Bæreevne. Visti var atter gaaet i Staa for at recognosere. Da saa han et
Glimt at Jakobs graa Frakke i Nødsdøren. "Halløj, Skipper!" raabte Visti. Jakob kom hen imod ham. Hans
Træsko var som smaa Truge, saa de bar godt op. "Vil du ikke komme den her Vej," sa' Jakob og slog med
Fingeren en stor Luftbue norden om Møddingen. "Det er bleven saa opkjørt dernede, saa det snart ikke er
til at finde Bund i."
"Nej, det er vist nok," sa' Visti, "det er no' grimt Vejfyld den Slags. Det er ett tykt nok til at træde i og
heller ett tyndt nok til at sejle i. - Hvor vil du saa ha' mig hen ad?" spurgte Visti, han var igjen omgivet af
flydende Gjødning til alle Kanter. "Aa kund' du ett skubbe dig den her Vej," sa' Jakob og stødte til en Halv-
Dør i Ladegavlen. - "Da er det endda rart at føle fast Grund under Fødderne," sa' Visti, da han trampede
op over Ladens Lergulv.
De kom ind paa Gaardspladsen. Allevegne Dynger af Skrammel, brækkede Arbejdsmaskiner, gammelt
Hustag, der var skubbet i Bunke.
"Du ynder vel ett min Skik?" sa' Jakob; han havde fulgt Vistis Øjne, der for hen over Gaarden uden at finde
et Hvilepunkt, hvor de fandt det Umagen værd at dvæle.
"A vil ett raade dig til at ta' Patent paa den," sa' Visti. "Forresten er du jo ett alene om - ja undskyld! -
Svineriet. Det er jo vor Bondes Sjødesynd. De Værdier, der aarlig trædes ned i Skidtet, de repræsenterer
sikkert Millioner, foruden hvad andre Ulykker Griseriet anstifter. Ja du maa undskylde, te a her ta'r lidt
stærk paa Veje, men i Orden - ude som inde - ser a ett bare en økonomisk men ligesaafuldt en moralsk
Værdi." "Ja, lad os nu gaa ind, saa kan vi jo endda snakke om det!" sa' Jakob for ligesom at faa Visti trukket
bort fra Æmnet.
Visti satte sig paa Bænken og saa rundt paa Skilderierne, hvor Mændene fra Jakobs Vækkelsestid endnu
hang i stor Afblegethed.
Grundtvig, der engang havde udgjort et straalende Midtpunkt, var sunken halvt ud af Rammen, og ingen
havde vist Gamlingen den Velvilje at hjælpe ham op igjen. Ingemann havde faaet Glasset slaaet ind og faaet
revet en stor Flænge i sit hvide Skjortebryst; Frederik d.7de stod omtrent paa Hovedet, hvad der klædte hans
Korpus meget ilde, men det syntes bikke at ha' vakt Jakobs Opmærksomhed.
Visti og Jakob satte sig ind til Skrivebordet, og der blev de det meste af Dagen; Jakob hentede Regninger
og Kvitteringer og gav Forklaringer. Visti sad uforstyrrelig med Blyanten og "lavede Status". Jakob blev
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 89 af 99 www.gratisskole.dk