Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Ja, naar Folk ivissomda kan komme ud af det Hus, der er gaaet lld i, selv om det klinkbrænder om Ørerne
af dem, saa maa du vel ogsaa kunne komme ud af den her Red'lighed; kan du ett finde nogen Dør, saa maa
du ud af en Væg, om saa det svider dig baade Skjæg og Haar."
"Ja, men sig mig, hvordan, a skal komme løs!" næsten skreg Jakob Sjællænder.
"Det kan a ett, inden a kjender din Status."
"Min Status! Den kjender jeg ikke selv. Og det er knap nok, jeg tør lære den at kjende."
"Fører du da ingen Bog?"
"Nej, hvad skulde det gjøre godt for. Jeg plejer at ha' det i Hovedet; men der skal en jo ha' saa meget, saa
det ene kommer let til at trykke paa det andet."
"Da tykkes a, det er en meget gal Ting at være uvidende om sin økonomiske Stilling, især naar man har
saameget under Hænde som du, Jakob."
"Du kan ogsaa tro, det skaffer mig mange søvnløse Nætter. Men hvordan skal jeg faa Greben under det.
Vil du hjælpe mig til Klaring?"
"Ja, naar det ikke skal være lige i Dagene, saa vil a saamænd godt det, i Fald du betror mig til det."
"Og din Stilling til Arbejderne - - "
Ja, den er ett til at rokk' ved. - Det indser du ogsaa godt, te hvor 20-30 Menneskers Lykke staar overfor
éns, ja, der maa den ene vige."
"Ja, du har jo Magten, og du synes ikke at ha' Skrupler ved at bruge den," sa' Jakob bedsk.
"Du ta'r fejl, Jakob Sjællænder. A har aldrig haft let ved at fortrædige mine Medmennesker. - A skal gi' dig
et bitte Eksempel. Det var det første Aar, a tjente Jørgen Tidselbjærg; da var det jo saa grumme gal med
dig og ham. Saa er det en Dag, du havde Helligforsamling, eller hvad det nu var; det var da kommen til
Jørgens Kundskab; saa siger han til mig: Vil du spænde for Ajletønden og kjøre Ajlen ud og sprede den ved
det østerst' Skjel altsaa lige op ad din Mark. Det var en Dag med Vestenvind, og det vilde jo ha' gjort det
mindre behageligt for dine Gjæster at ta' mod den Pris en Dag igjennem.
A forstod jo straks Meningen, men a tænkte: Den Spøg skal Jørgen nu alligevel ikke faa noget Held af.
A kjørte ud paa Marken med Tønden, kjørte op og ned ad Ageren langs Skjellet, som det var bleven mig
ordret men der var bare ikke en Draabe i Tønden.
Men gammel Jørgen var en slinde Karl; han lod sig ikke saadan narre. Han mødte mig sønden Laden og sa':
"Det var Ajle, der skulde ha' været kjørt ud og ett Fis. Vil du sætte Tønden paa sin Plads!"
A tænkte, mens a spændte Hestene fra: Nu faar du din Rejsepas! Men han mælte aldrig siden et Ord om det,
saa han har vel ogsaa indset, te a ett var den rette at forlange den Slags af."
- "Naa jaja. Du vil saa komme over til mig en Dag med det første," sa' Jakob.
"Ja; det skal a wal."
"Ja, for a kan jo ligsaa godt ta' mit Stød nu som om et halvt Aar."
"Du mener, te de Lerbrinke derude vil skride ned over dig først eller sidst?"
"Ja, hvad naar du ta'r Arbejdskraften - -
"Aa, Jakob, lad os nu skilles i det Gode. Og saa træffer vi hinanden en Dag, naar vi begge to kan se roligt
paa Sagerne."
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 88 af 99 www.gratisskole.dk