Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Fattigfolks Liv. Altid var det kommet fra hinsides Bakkerne mod Øst, og altid var det draget den Vej tilbage
igjen med sit Bytte.
Den Bevidsthed, at et Par Repræsentanter for denne onde Magt idag var traadt over deres Forældres Dørtrin,
fyldte dem med Rædsel, og Faderens ophidsede Protester og Moderens stille Graad omkring i Krogene
bestyrkede dem yderligere i deres Ængstelse.
De var allerede for lang Tid siden tyede ud i Solen, hvis de ikke paa en Maade havde føll sig bundne til
Skuet af dette mystiske eller havde haft Mod til blot at løfte en Klinke eller gaa tværs over Gulvet. Men
nu sad de to barske Mænd netop paa Bænken op mod Udgangsdøren, og snarere skulde de ha' vovet sig
forbi en Ulv eller et andet glubende Dyr, end de skulde ha' nærmet sig disse Herrer med de strænge, snoede
Knevelsbarter.
Skrædderen stod just og fægtede ophidset med højre Arm for at faa en gammel Lænestol med flænset Betræk
drevet et Par Mark i Vejret, da Jørgen gjorde sin Indtrædelse. Da det var flere Aar siden, Jørgen havde haft
sine Ben i Skrædderhytten, vilde hans Tilsynekomst under almindelige Forhold sikkert ha' skabt adskillig
Uro, saa meget snarere som han havde mere end eet pekuniært Krav paa denne forgjældede Familje; men
nu da den værste Ulykke allerede var traadt over deres Tærskel med de to Retsbetjentes Indfald, tog man i
Hytten Jørgens Indtrædelse med den Sindsro, hvormed den tar en mindre Byge, som i Forvejen er bleven
gjennemblødt af et Tordenskyl.
"Naa, Peiter, saa du holder Udsalg idag paa de gamle Sager," begyndte Jørgen med et Nik mod
Skramlebunken. "Aaja saagu'!" fortsatte han, "du kunde vel gjærne trænge til at faa det fornyet; men jeg
ynder ikke den Hjælp, en skal ha' fra den Kant," sa' han og slog med Hovedet hen mod Betjentene.
"Nej, det er, Herren hjælpe mig, endda baade vis' og sand'! Kan du gitt', Jørgen, hvad de vil sætte den Stol til,
- den Stol, som a har haft med mig fra mi' Hjemmen, og som min egen salig Mor sad og døde i?" Skrædderen
endevendte Lænestolen endnu engang.
"Nej, bitte Peiter, det ved a ett; men ret højt kan den vel ikke staa anskreven ved dem, for den saavelsom
det meste af, hvad a ellers ser herinde, er ligesom noget punkteret"
"Ha, ha, ha!" lo de to Betjente; af Myndighedshensyn havde de beholdt Huerne paa. Da Jørgen var traadt
over Tærskelen, havde de med en elegant Haandbevægelse lagt fem flade Fingerspidser paa Guldtressen,
mens de udbrød: "Godda', Hr. Proprietær!" Den ene tilføjede: "Vi har taget os den Frihed at stalde ind hos
Dem!"
"Ja, det saa saadan ud!" sa' Jørgen. "Under andre Forhold skulde a ikke ha' haft noget imod det, men idag
vilde a endda ligesaa gjærne, te I havde vist en anden den Ære, for efter mit ringe Skjøn saa tykkes a, te I
har været lige lovlig raske te dette her Stykke Arbejde."
Den ene af Guldtresserne - en tætskaaren Karl af et blisset Udseende - løftede Akslen og sa: "En Smagssag,
Hr. Proprietær! Vi følger vore Ordrer. Eller tror De maaske, den Slags Forretninger morer os?"
"A ved det ikke," sa' Jørgen, "a ved kun, te Hunden plejer at knurre, før den bider; men I er faldne ind paa
den her sølle Mand uden andet Varsel end den Skygge, I kaster foran jer." "Ja, det er jo bekjendt nok, at
Skrædderen her er insolvent i enhver Henseende; og da Forfaldsdagen og endnu otte Dage er gaaet, uden at
man har set det ringeste til Manden, saa ...." "Ja vist saa! Hvor stort er Beløbet, det drejer sig om?" afbrød
Jørgen Betjenten i hans retfærdiggjørende Foredrag.
"75 Kr. 17 øre," svarede den blissede og dyppede vanemæssigt Pennen i Blækflasken, skjønt han forlængst
havde skudt Bogen tilside.
Jørgen rev brat fire Knapper op i den toradede Vest og halede en tung Tegnebog frem; og uden at sige et
Ord, bare med Læberne skudt endnu dybere ned omkring Pibespidsen, trak han Pengene op.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 29 af 99 www.gratisskole.dk