Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Han har taget den Brune."
"Har han faget den Brune! Saa skuld' da Sa-atan!"
Som en anskudt Bjørn væltede den gamle tilbage i Dynerne.
Hele Natten fik han ikke Blund i Øjnene, men laa og klippede med de tørre Laage ud i Mørket. Atter lød
der Hestetramp paa Stenbroen.
Jørgen ringede paa Anden-Karlen. Kort efter stod denne søvnrusten i Døren.
"Det var den Brune, der kom igjen."
"Er hun varm."
"Ja, Skummet klatter fra hende."
"Gnid hende godt tør med en Halmvisk, og giv hende ett mer for Næsen end saadan lige til."
Nu kunde Jørgen da sove.
Niels havde bare benyttet Hoppen 3-4 Mil for at naa nærmeste Iltog; saa havde han slaaet hende værles;
han stolede saa meget paa den Brunes Kløgt, at hun nok ved egen Hjælp skulde finde hjem igjen. Og deri
skuffede hun altsaa ikke. Folk, der boede med Vinduerne ud til Landevejen, kunde fortælle, hvordan de
var bleven vækkede af deres søde Søvn ved Lyden af en Hest, der i det forfærdeligste Firspring sprængte
igjennem Sognene.
Det var den Brune paa Vej til den fædrene Krybbe, efter at hun havde hjulpet Niels udenfor den strænge
Fars Rækkevidde.
Da Visti forlod Tidselbjærg, var han besluttet paa at ville unde sig selv en lille Ferie, ikke for at gaa og slaa
Dank, det følte han aldeles ingen Trang til, men for at prøve paa at blive lidt klarere over sig selv, klar over,
hvor han vilde hen, og paa hvad Maade han vilde derhen. Han havde samlet nogle Hundrede Kroner fra; det
gjorde ikke noget, om de alle gik, naar han saa var vis paa, at han virkelig fik begyndt ved den rigtige Ende.
Han rejste et Par Dage hjem til Fødegaarden, der nu var kommen paa en yngre Slægtnings Hænder.
Det var ham baade vemodigt og trøstefuldt igjen at vandre over disse Marker, hvor han havde lagt saa meget
af sin Ungdoms Kraft og Skuffelser. Hver Knold havde sin minderige Hvisken; de lange Kjærgrøfter, han
havde gravet, stod nu med Andemad og sunkne Rande.
Han maatte dvæle ved hvert Skar i Diget, maatte fingre ved hver frønnet Pind i de hældende Ledstolper;
imens kunde han ikke lade være over grudede Agre og lave Kjær at se ind mod en lille lav Gaard, hvis
Tag næsten stod paa Jorden og hvis Møn var bevokset med Mos og vild Timian. Men der var ogsaa
kommen nye Tegn i Landskabet, der bidrog til at gjøre Billedet fremmed for ham; en høj og røgsværtet
Mejeriskorsten svang til Sønder sin bølgende Røgsnært over en Række fremadknæklende Mælkevogne, og
paa den nedbrændte Mølles Tomt havde der rejst sig en Smedie med et Cykleudsalg, hvor Smedehammeren
og Cykleklokken satte en ny Tone imod den blide Aftenrøde.
Det falder Bondesønnen saa uvant at gaa omkring i sit nye Tøj, mens andre arbejder.
Længe varede det ikke, før Visti saa Uholdbarheden deri. Det vilde se altfor mærkeligt ud, om han her i
Fødehjemmet slog sig ned for at læse eller "grovelere"; saa maatte de da allesammen tro, han vilde være
Degn. Blandt Hedens smaa stræbsomme Familjer er der ingen Plads for ledige Hænder; der maa alle ta'
et Tag i Selen de søgne Dage. Visti var kommen paa Besøg i Hjemmet paa et Tidspunkt, da de havde
Tækkemænd paa Laddet og han meldte sig nu som Haandlanger. Tilbudet blev modtaget med Glæde.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 65 af 99 www.gratisskole.dk