Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Visti var lutter stille Forventning; hans Hænder var blaa af det nystampede Vadmelstøj, hans smaa Træsko
satte Indadtær i det sammenføgne Sand langs Vajsgroben.
De kom forbi en Række Gaarde, som Visti aldrig havde set før eller anet Tilværelsen af.
Hver gammel Træsko i Vejsporet, hver Storkerede paa en Husmønning var i og for sig en Oplevelse. Men
Vejens største Æventyr var dog et Gangbræt over en skummende Bæk.
Visti kløv over som en Kattekilling; men Gammelmor stod og strittede i Sutterne og paastod, at hun kom
aldrig levende over. Der var Rækværk paa begge Sider og slet ingen Fare ved det, men Gammelmor havde
det saa meget med at blive hvingelsyg, saasnart noget gik ud over det sædvanlige.
"Der er slet ingen Fare ved det," sa' Visti og løb helt ud midt paa Brættet og gimpede, saa det svang som
et Tov.
"Giv mæ saa di' Haând da, Knæjt! Saa hold nu en-de-le godt ved mæ, bitte Visti!" - Gamnmelmor gruede,
som skulde hun over Verdenshavet. Visti, der altid var vant til at se hende saa koldhøgen, var ikke lidt stolt
af sin Førerrolle og inderst inde godt tilpas med den Gamles ydmyge Sindelav. Hun mere krøb end gik med
den frie Haand som en Ørneklo om Rækværket.
"Aa, Gud ske naadig Tak!" var hendes første Ord, da hun atter følte det faste Land under Sutterne.
Skolen havde kun lidet af den Æventyrglans, som Visti havde ladet sig foregøgle.
Han havde vel ikke været langt fra at tro, at det var et Sted, hvor der lød Englestemmer, mens man modtoges
med "Mød og Kager"; nu var de første Ord han hørte, da Gammelmor skubbed Døren op: "Vil I holde Kjæft,
I Satans Unger!" - Visti stod lille og ræd bag Tærkslen, og tværs gjennem et Rum, der sløredes af Tobaksrøg,
saa' han mod en skjoldet Væg dekoreret med Blækklatter, en skaldet gammel Herre, der sad paa en Treben
og suttede paa en Stumppibe. Da Degnen opdagede, at der var fremmede ved Døren, kom han ned fra sin
Forhøjning. Han var i Træsko, og hans sorte Skjødefrakke, der før havde gjort Tjeneste i Brigsdøren, var nu
blankslidt og overhældt med Tobaksaske. Degnen og Gammelmor hilste paa hinanden som gode Bekjendte:
"A kommer her med en bitte Kytter te Dem. Han er ett woen te møj Haak hjem'fræ; men hvad tho, en jenle
bitte Linning, det maa han jo ta' te hans gued' Nyw', om han viser sæ skjødløs. Han er gavn gjemmel hans
Aves, hans "Hjærtesuk" og hans Fadervor, og han kjender æ Klokk' som nowe Præjst." "Det var sandelig
ikke saa ringe," sa' den gamle Lærer og forsøgte sig i den for ham uvante Ting at klappe et Barn paa Kinden.
Visti, der saa, at Degnens Fingre var skidne af Pibestopning, gik et Skridt tilbage for at unddrage sig hans
Kjærtegn.
"Kan du ta' di' Lu' aa for æ Degn," sa' Gammelmor, mens hun overgav ham i Lærerens Hænder.
Hun stod endnu et Øjeblik, før hun sa': "Ja, saa vil a gi' Dem Forwal!" Hun bød Degnen Haand.
"Læ' wos nu si', du hører atter, hvad æ Degn sejer te dæ," sa' hun til Visti og gjorde Mine til at lukke Døren,
før hun gik.
Visti blev med Et saa usikker i Øjnene; Gammelmor vilde gaa, og han skulde være ene med alt dette her,
denne fremmede Mand der, som der hang et knudret Reb ud af Baglommen paa, og alle de Unger derinde,
der sad drejet halvt om imod ham, stak Mundene til hinandens Ører og fnisede og saa fjendtlige ud. Visti
havde vel egentlig tænkt sig, at han og Gammelmor Dagen lang skulde ha' siddet pænt Side om Side paa
Skolebænken, og naar de gik hjem, skulde Visti nyde sin Triumf og hjælpe hende over Gangbrættet; hvad
om Gammelmor nu faldt i Bækken, naar hun ikke havde ham til Støtte?
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 5 af 99 www.gratisskole.dk