Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Aa, Faa'r, tror du nu, det er værd at prøve det i Dag," sa' Martha.
"Prøve det i Dag!" snevrede Jørgen helt hvip. "Skal a op, kan a Dæwlen stjærne mig aldrig forlange bedre
Vejr end som i Dag."
"Nej, Vejret er saa møj godt," sa' Visti.
"Og en skuld' wal se Kreaturerne i godt Vejr og ett, naar det slaar ind med Regn og Kuld', og det staar og
hænger med baade Nies' og Ører," fortsatte Jørgen. "Kom nu med jen si' Tøj, om du har det."
Martha følte, at enhver Indvending var omsonst. Et øjeblik efter kom hun med hans Helligdagstøj over
Armen. Visti var fulgt med ind i Kamret. De kunde ikke skjule Bekymringen, der stod i deres Øjne.
"Nu maa du jo vær' meget forsigtig, Jørgen," sa' Visti.
"Ja, a agter sgu ett at stikk' i Rend fra jer," svarede Jørgen. "Har du nu mine Bukser?" Jørgen havde sat
sig paa Stokken.
Ved forenede Anstrængelser fik de ham dajet i baade Bukser og Strømper. Jørgen skjæmtede hele Tiden.
Han var bleven en ren Virtuos i at sidde, og Nakkens Stejlhed lod intet tilbage at Ønske. Men nu var det
jo Bentøjet, der skulde bejles til. Strømperne havde svært ved at komme over de resne Ankler; men det
lykkedes dog Martha tilsidst. Jørgen sad allerede myndig paa Sengestokken med sine Fødder mod Gulvet,
Martha paa den ene Side, Visti paa den anden.
"Skal vi saa prøv æ gammel Orreværk!" sa' han og la' sine lange Arme om de unges Skuldre. De rejste sig
langsomt og tavse i Vejret, følte hans uhyre Vægt, der blev stærkere og stærkere, som de rettede sig op.
Martha pustede under Byrden, ogsaa Visti havde nok at gjøre.
"Ih, hvor bliver jen si' Bjen' aa! A staar jo her, som stod a paa æ Bowser aljen'. - Tho A kan ett find' æ
Jurd med mi' Fædder!"
"Kan du slet ett støtt paa dem," stønnede Martha.
"Nej, tho a kan ett fornemm' æ Jurd." Sveden haglede ned ad ham. - "Lad I mig gaa ned igjen. Det her er
tøwt-løs Arbejde." Som en Sæk Mel sank han mod Sengestokken og blev siddende i stum Fortvivlen.
"Ja, saa er a jo færdig med min Strudjen," sa' han, mens Læberne dirrede under Afmagtens Graad.
"Skal vi ikke prøve endnu en jenle Gang," sa' Visti.
"Tho naar a ett kan fornemm æ Bjen en ska' støtt paa, hvad er der saa at prøv'." - Og nu med Taarerne
vældende ud af de rynkede Øjne: "- Og hér laa a og troed, te a var en faale Kaa'l, der kund' gjør', hvad a
vild' - og saa er a ett andet end den elendigste Krøbbel! "
"Faa'r, nu maa du ett blyw altfor harmt. Ved du hvad, vi kan lave dig en Rull'stol, ligesom en har set det
med somme andre gamle Folk, der er ring' tebens." "A skuld' lade mig trille omkring som et Barn, der knap
kan grib' æ Patt'; nej Dæwlen stjærne mig, om nogen skal faa mig at se paa en Hywlbor! Giv mig saa hellere
en Kugle, som en anden Helmis!" - Lidt efter sa' han, med sammenbidte Tænder og som fra en Brønd af
Had: "Det haar a for den Sjællænder, der kjør' øwer mæ med hans Mogvogn!" Den Dag og Aften gik, uden
at man kunde faa ham til at ta' Næring til sig. Op imod Sengedags gik Martha stille ind til hans Leje, la' sin
Haand paa hans, forsøgte at sige noget, men sank i det samme ned i Hulken.
"Hvad Martha, hvi kommer du her! Græd du ett for mig. A er jo selv Skyld i min Ynk. - Gaa du i din Seng,
mit Barn." - Der var noget usikkert i Stemmen, ikke den tidligere kommanderende Røst.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 81 af 99 www.gratisskole.dk