Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Men Visti trættedes ved denne evige, sejge, gammelkloge Mistro til det unge og nye. Alle hans Aands
spændte Fjedre besloges med Rust, og han stejlede som en Plag, der brat bliver holdt tilbage fra at bruge
sine Boves Styrke.
Saa et Aar kjørte de deres eneste Plov i Stykker. Niels Peter vilde endnu engang ha' den lappet sammen hos
den gamle kludrede Landsbysmed; Visti krævede bestemt en ny, ja han gjorde det til et Kabinetsspørgsmaal.
Fik de ikke en ny Plov, saa flyttede han hjemmefra til November! Den gamle var aldeles ubrugelig og ikke
til at behandle Jorden med.
At Visti omgikkes Tanken om at forlade Hjemmet og Faderen, var aldrig faldet Niels Peter ind før i Dag;
det var ogsaa første Gang det med en Stavelse var bleven antydet. Hans første Indtryk af Sønnens Trusel
var Forbløffelse, hans næste en pinefuld Vejen og Drejen af Spørgsmaalet: om det virkelig kunde være
Vistis Alvor.
Niels Peter havde optaget Sagen til ny Behandling en Aften, de sad paa Vognen hjem fra Tørvemose.
"Saa du kunde virkelig tænke paa at rejse fra mig og la' mig gaa og brokk' med det alene." -"Ja, naar hver
Dag en staar op af sin Seng skal være én en Kval; naar en bare kan gaa og gjøre hinanden sure og sære -
saa maa en hellere skilles. - Og den Plov er nu ett te at stande mere."
"Men hvor skal a faa Pengene te' en ny; det - var det, en skulde spørge om. Har du nogen, du vil afse til det.
Hvad, min Fa'r; saa var det Alms at komme frem med dem."
"Aa, saadan, no' Pladder er ikke værd at svare paa," sa Visti og drejede sig bort fra Faderen. "Naar Jorden
ikke engang kan bære Arbejdsredskaberne, saa hører al Ting op.
"Ja, du kan sagtens spille stor Karl," sa' Faderen og rykkede til modsat Side. I en halv Time veksledes ikke
et Ord, før de kjørte forbi Kirkegaarden. Det var nu ud paa Aftenen men maanelyst. "Prrurr!" sa' Niels Peter
og gjorde Miner til at springe af.
"Hvorfor vil du af her?" spurgte Visti.
"Lad du mig om det!" sa' Niels Peter og forsvandt bag Kirkestætten. Visti bandt Hestene og gled uset bag
efter. Han saa da Faderen gaa hen til sin afdøde Hustrus Grav, her satte han sig ned paa sine Knæ og begyndte
en vaandefuld Enetale til sin afdøde Mage.
"Aae, bitte Ann' Marie, du maa ett blyw vred, om ogsaa a forstyrrer di' Fred! Hvorfor tog Worherr' dæ saa
tidle fræ mæ uden aa gi' mæ nøj i æ Stej. A maa gaa jenne og bødl' med aal Ting, og ingen Ting der vil
lykkes for mi' Haand. Æ Kyer render om, og æ Søer æder dje' Gris, hwor ska' a saa faa nøj fra te Skatter
og Laan. Du gav mæ en jenneste Søn, a troed, det war i ham, a skuld' faa no' Erstatning for dæ; han haar
ogsaa wot en villig bitte Knæjt' te den her Daa; men nu vokser han mæ øwer æ Haând, han kræver jet, og
han kræver andt; han ved ett, hvor lidt æ Jord ka' swar te. Og nu truer han mej aa rejs' fræ mæ. Aa' Gud
naad' mæ, om han gjør Alvor aa æ; læ' mæ saa før kom te aa legg' her ved di' Sid'. - Hører du, Ann' Marie,
hvad a sejer dæ: Rør ved hans Hjat', inden det er forlæng'. A kan ett før' nøj til End', uden han hjælper te." -
Niels Peter laa endnu i lang Tid med Bøn og Graad over Graven. Hans Hue havde han lagt ved sit
Knæ. Vinden strøg over det lange, nedtyngede Græs paa Gravtuerne og Stenurterne paa det gamle
Kirkegaardsdige; Uglens skarpe Skrig lød ind mellem Niels Peters sørgmodige Klage, mens den
højtstaaende Maane lyste over de hvide Marmortavler, som var det en Række blege Ansigter.
Niels Peter sluttede sit natlige Besøg paa Kirkegaarden med i dyb Enfoldighed at bede Fadervor. Da han
kom til Ordene: "Giv os i Dag vort daglige Brød" - hulkede han som den Dag, han havde staaet her ved
Hustruens aabne Grav.
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 23 af 99 www.gratisskole.dk