29.07.2013 Views

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />

"Te din Far vild' ta' Drammene for store? Det vidste da alle Mennesker. Tho enhver har jo sin Svaghed.<br />

Ingen skal gjøre sig til over en anden. Helsen vilde de jo sige, te det tog saamøj farlig til det sidste Aars Tid.<br />

Han har jo altid haft svær ved at faa det Krumm' Renter ud. Saa gav hun det jo i Rettens Haand, æ Kjælling,<br />

og han blev udpantet. Det tog han sig nok saa møj brølnær. Siden har de tit set ham svirend. Og saadan var<br />

han jo ogsaa den Dag - det forstaar sig selv - da han kjørte aa æ Land med æ Skakharv'."<br />

"Hvad er det for en Historie?" Visti hørte med større og større Forbavselse.<br />

"Naa, du ved heller ett det! Da har æ Beskrywels' saa gal været i Aviserne. Jow - det var saamænd Niels<br />

Peter - han kjørte ad æ Mark med æ Skakharv'. Og det var nu ett en Tid at kjøre ad æ Mark paa, for Kornet<br />

var saaet og Solen ett kommen, og Søndag var det oven i Handelen. Men Niels Peter var nu bleven ved<br />

æ Bid; dér skuld' afensires; og saa skakkede han over tre Kirkesogne! Det var en stræng' Hyr' for æ sølle<br />

Øghøvder!"<br />

"A skulde snart tro, te du drev Løjer med mig," sa' Visti.<br />

"Ja, men det, a siger, det skal nok sæd'!<br />

Han begynd' saa møj forstandig paa jer egen Mark, men saa lod han den skjære, ind i Korn og ud af Korn;<br />

tho de kund' jo slaw' ham; og han var kommen over et stort Stykke Hede og en gammel Mose med aabne<br />

Skotørvgrave - te Gud Fader fri og bewaar wos naadig wal, te æ Mand heller æ Hejst ett var bleven hel<br />

maskerired! Men da han naaet Halm Bæk - den kund' han iløwl ett faa æ Helmisser over; der blev han saa<br />

tavn af Kirkefolkene. Se, da var det endlemaal, te det gik op for æ Naboer, te det vis var bløwen skidt med<br />

Niels Peter."<br />

Visti forlod den gamle Flegremund med dybt nedbøjet Sind.<br />

I Fødegaarden fandt han alt mærket af den sædvanlige forvirrede Gildes-Travlhed for at faa Maden færdig.<br />

Piger med hvidt Forklæde kom ud til Brønden efter Vand og raabte kaadt op ind til Kogekonen. - En af<br />

Skafferne kom frem i Gangdøren og larmede om, at Visti endelig maatte komme ind og faa en Dram og en<br />

Bid Brød. De kunde ikke tænke sig, at man havde andet i Tanker end Mad.<br />

Visti søgte af Vejen for at være i Fred.<br />

Han gik gjennem Vesterporten og udenom Gaarden. Her og der var en Væg falden ind til Svinene og<br />

atter forsøgt erstattet med nogle raadne Fjæl; Lugerne hang paa eet Hængsel eller laa og raadnede i<br />

Skræppebusken ved Murens Syld. Taget var flænget af Storm og Rotter; her og der var en Sæddækker eller<br />

en Møggreb drevet ind mellem de blottede Lægter for at holde paa Resterne. - "Stakkels Far!" sukkede<br />

Visti. "Tog det saadan helt Magten fra dig!" - Visti gik atter ind i Gaarden.<br />

Faderens Lig var efter Egnens Skik sat hen i Laden - næsten som noget mindre væsentligt. Sammen med<br />

Skabe og Dragkister var det bleven "ryddet ud" af Storstuen, for at de Fremmede kunde faa Plads til at tygge.<br />

Visti syntes forresten, at hans Far her havde faaet den bedste Plads, man kunde ønske ham, her hvor han<br />

havde gaaet og virmet i Sommertravlhed eller skuttet sig forfrøsen, naar Sneen jog om Skorstenene. Laddene<br />

og Hjallene rakte fra alle Sider deres Straa og Vipper ned imod ham, som vilde de gi' deres Husbond en Krans<br />

med i Døden men kun havde formaaet at række den halve Vej, og da ingen tog imod, var det Hele bleven<br />

hængende der i Luften over hans Hoved. En Svale fløj ind ad en knust Rude, hen over Hanebjælkerne, hvor<br />

den vendte i - et hvidt Glimt og trak med et skarpt Skrig samme Vej ud igjen - som et Il-Bud fra Evigheden.<br />

Visti gik op til Faderens Hoved. Saasnart han havde rørt ved hans kolde, indsunkne Kind, sprang alle hans<br />

Graads Væl<strong>dk</strong>ilder op at rinde med en ubetvingelig Magt; saadan græder man kun, naar enhver Bro er<br />

afbrudt. Paa disse Bølger af Hulken, der rystede hans Legeme, begyndte Visti at tale stille og nænsomt til<br />

den Døde, hvis grove Hænder, som Arbejdet forlængst havde tvunget saa stærkt af Led, at de ikke ret kunde<br />

lukkes mere, var kejtet føjet om en Salmebog. Visti hviskede med bævende Mund:<br />

Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 53 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!