Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
"Hør nu Jakob," sa' Visti spagt og greb efter hans ene Bukseben, "sæt dig nu alstille ned igjen og lad os
snakke sammen som et Par føre Folk. For hvis Skyld har du vel bygget den Historie derovre i Fjordbakkerne,
for din egen eller for dine Arbejdsfolks?"
"Naa ja; jeg skulde vel mene, jeg har skaffet mange fattige Mennesker et Stykke Brød ved dette Anlæg."
"Det kan være sandt nok. Men til syvend' og sidst saa bygger du for din egen Fordels Skyld. Og det har du
jo Rette; men du skal vær' det bekjendt. Det er ett en Veldædighedssag at være Fabriksejer."
"Men du vil være veldædig derude paa dine Kjærenge," sa' Jakob spydigt.
"Nej, aldeles ett," svarede Visti og slynged sig hastig omkring. "A vil bare prøve en ny Fremgangsmaade.
Nu har andre, saa længe vi kan huske, søgt Lykken i at gjøre sig selv rige og andre fattige; nu vil a prøve
at komme til Lykken fra modsat Side. Saa kund' det jo endda være, te der var nogen, der vilde følge mit
Eksempel. A tykkes ett, der skuld' vær saa møj at resikere. For sig mig ærlig Jakob: Er du lykkelig!"
"Hvad mener du med det?"
"A mener, om du har nogen Glæde af at se dit Arbejde trives, om det bringer dig - ikke bare nogle Fedtsyle
nu og da, men ogsaa en virkelig personlig Hjærtevarme, ja, det vi paa gammeldags Maade kalder en Fryd,
en Gled'!"
"Nej, jeg var saamænd tilfreds, jeg var af med det, det Hundskidt deromme, for det sluger langt mere end
det gir; og jeg har kun haft Kvaler af det, til den her Dag."
"Der ser du! Og dine Arbejdere - tror du, de er særlig lykkelige og tilfredse?" "Det maa de vel ikke være,
naar de er paa Springet til at løbe væk fra det Hele."
"Altsaa, du har ingen Glæde af det, dine Arbejdere har ingen Glæde af det - og saadan noget unaturligt
Kram skulde a betænke mig paa at slaa i Smadder, naar a kan byde 20-30 Familier ikke blot et Levebrød,
men et Arbejde, der kan fyld' dje' Liv med Glæde fra Morgen til Aften, fordi det er deres eget, som deres
Hjem bliver deres eget."
"Og den Jord vil du la' dem ta' gratis?"
"Som a siger: De faar den til samme Pris, som den staar mig selv i. Den Jord har aldrig været beboet af
andre end Viber og Storke; nu holder a grumme meget af de Fugle; men a holder endnu mere af at se Glæde
og Trivsel mellem levende Menneskebørn. - Hvis a ha' haft til Hensigt at blive en rig Mand - ja saa kan a
godt se, te saa gaar a baglænds; nej a maa først og fremmest være en lykkelig Mand, der selv er glad og er
med til at gjøre andre glade; og nu har a faaet Lyst til at se, hvad lykkelige Hænder kan udbringe af en Jord,
som der ikke hviler andre Byrder paa end Lufttrykket. Og a haaber, te én og anden skal ta' mit Eksempel
op. Da kom vi maaske endda ett saa bitte et Nyk te fremm'ad."
"Ja, du kan sagtens, Visti, du er din egen Mand."
"Det var du til at begynde med i ligesaa fuldt Maal som a. Men du tragted høtter; du vild' ett la' dig nyw'
med de Smaaskillinger, en Bonde kan lave; du skulde ogsaa til at lege med Maskiner. Men lad vi Bønder
holde os fra Industrien; der faar vi sgu altid Halen i Klemme. Vi har endnu ikke faaet noget Smid paa at
tjene Penge uden at bestille noget. Vort Arbejde er endnu knyttet til Ærlighed - og den gjør sjælden sin
Mand rig - ihvertfald gjør den det møj laangsom."
"Ja," sa' Sjællænderen eftertænksomt; "du har jo Ret i meget af det, du siger, men hvordan skal jeg komme
ud af det, dette her?"
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 87 af 99 www.gratisskole.dk