You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />
havde traadt ham nærmere, vilde ha' set, at det af og til bævede omkring hans sammenpressede Mund, og<br />
at hans strænge vejrbrune Kinder var stribede af Taarer.<br />
Mens Mørket havde svøbt sig endnu tættere om Strandbakkerne, troede han paa een Gang at høre en svag<br />
Plasken som af anstrængte Aaretag; hans Hjærte blev hæftigere i Slaget, mens han hurtigt drejede sit bedste<br />
Øre ind i Lyden. Jo, det var ikke til at tage fejl af; det var Sønnens sejge, tunge Greb i Aareskaftet, og nu<br />
skimtede Jørgen Baaden, der dansede som en Spaan paa Bølgerne.<br />
Hans første Tanke var at styrte ned til Stranden, hjælpe Sønnen Baaden i Land og vise ham hele sin<br />
uskrømtede <strong>Glæde</strong> efter den overstaaede Angst. Men snart sejrede hans vante Stivsind. Da Faren jo nu var<br />
overstaaet, hvorfor saa gaa ned og skabe sig med Føleri og den Slags. Det hele var jo dog kun et Udslag af<br />
kaad Trods og grov Ulydighed. Det kunde let komme til at svide til Faderens Enevoldsmagt, om Sønnen<br />
fik Færten af, at han trods alt beundrede Kjækheden i denne Leg med Livet.<br />
Han sneg sig da - som han troede - ubemærket hjem til Gaarden, mens Sønnen maatte bakse alene med<br />
Baaden.<br />
Da Niels nogen Tid efter vaklede ind ad Porten, dødtræt af Sult og Anstrængelse og vaad til Skindet, mødte<br />
Faderen ham med de Ord:<br />
"Det er noget længe, du har været om saa ringe en Ting, min Far'sen. - Kunde du ikke for en anden Gangs<br />
Skyld, naar du stikker af med Baaden, bekvemme dig til at gi' mig Underretning om, hvor du agter dig hen!"<br />
Her fulgte et velrettet Ørefigen, som Niels tog til sit gode Nøje, om end det sydede saa smaat i ham. Han<br />
havde ikke ladet sig føre bag Lyset af Faderens Brydskhed; han havde meget vel set ham snige sig væk fra<br />
U<strong>dk</strong>igsbakken; og havde hele Affæren været ham saa ligegyldig, som han gav det Udseende af, hvorfor gik<br />
han saa oppe og stumlede saa silde Dags, den gamle Ørn, mens de andre var gaaet i Seng.<br />
Efter at de saaledes begge havde nydt deres Triumf - Faderen, fordi det var lykkedes ham at beherske sine<br />
Ømhedsfølelser, Sønnen fordi han vidste sin Daad skjult beundret af Faderen - gik hver til sit, og der blev<br />
aldrig mere vekslet Ord om den Ting.<br />
Jørgens næstyngste Søn - Søren - var stille og tungsindet ud over sin Alder. Det var sandsynligvis en Arv<br />
fra Moderen, da han var bleven til, efterat hun var begyndt "at skrolle".<br />
Jørgen sa' altid om ham, at selv om han blev behandlet som "et pul Æg", saa skulde det aldrig fejle, at han<br />
alligevel følte sig stødt.<br />
Ikke destomindre gjorde Jørgen mere ud af Søren end af de andre, som Forældre vel altid gjør mest ud af<br />
det Barn, med hvilket de har haft mest Døje, uden Hensyn til, hvad det ellers er værd.<br />
Søren var bleven 16-17 Aar gammel, uden at der var tilstødt ham noget usædvanligt.<br />
Blandt Omegnens Folk gik han for at være "sær", men denne "Karakter" sa' egentlig ikke noget ufordelagtigt<br />
om hans Person, antydedé kun, at hans Væsen indeholdt Sider, som ikke alle forstod sig paa. Han holdt<br />
meget af at læse, og da Jørgen fredede paa ham ved Arbejdet, havde han god Tid til det, og Faderen var<br />
ikke kneben med at forsyne ham med Bøger, naar de da faldt indenfor de Aandsretninger, der havde hans<br />
Sympati.<br />
Saadan gik alt vel, indtil de fik en ny Mejerske paa Tidselbjærg. Hun var frisk og trin<strong>dk</strong>indet, var bleven<br />
rund og buttet i sin stadige Omgang med Smørret; hun kom ligefra Maltrup Højskole og havde endnu<br />
"den grundtvigske Bevægelse" hvirvlende i sine Skjørter, der var overordentlig korte saavel som Haaret,<br />
efter de Fremskridtskrav, der endnu dengang gjordes gjældende paa hine Aandskontorer. Hun røbede intim<br />
Kjendskab til Thor og Odin og anden "Hjærtelivets Billedtale" og sang "Kjæmpeviser" ved Smørkjærnen,<br />
saa Mælken - efter Jørgens Udsagn syrnede rundt om i Sætterne. I Smug hviskedes der om, at hun vistnok<br />
ogsaa havde Freja paa sit Program, for anderledes kunde man ikke forklare den Forandring, der i'den senere<br />
Tid var foregaaet med Søren. Han var nu ikke nær saa hyppig at finde foran Faderens Bogskab som i<br />
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 35 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>