29.07.2013 Views

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />

havde traadt ham nærmere, vilde ha' set, at det af og til bævede omkring hans sammenpressede Mund, og<br />

at hans strænge vejrbrune Kinder var stribede af Taarer.<br />

Mens Mørket havde svøbt sig endnu tættere om Strandbakkerne, troede han paa een Gang at høre en svag<br />

Plasken som af anstrængte Aaretag; hans Hjærte blev hæftigere i Slaget, mens han hurtigt drejede sit bedste<br />

Øre ind i Lyden. Jo, det var ikke til at tage fejl af; det var Sønnens sejge, tunge Greb i Aareskaftet, og nu<br />

skimtede Jørgen Baaden, der dansede som en Spaan paa Bølgerne.<br />

Hans første Tanke var at styrte ned til Stranden, hjælpe Sønnen Baaden i Land og vise ham hele sin<br />

uskrømtede <strong>Glæde</strong> efter den overstaaede Angst. Men snart sejrede hans vante Stivsind. Da Faren jo nu var<br />

overstaaet, hvorfor saa gaa ned og skabe sig med Føleri og den Slags. Det hele var jo dog kun et Udslag af<br />

kaad Trods og grov Ulydighed. Det kunde let komme til at svide til Faderens Enevoldsmagt, om Sønnen<br />

fik Færten af, at han trods alt beundrede Kjækheden i denne Leg med Livet.<br />

Han sneg sig da - som han troede - ubemærket hjem til Gaarden, mens Sønnen maatte bakse alene med<br />

Baaden.<br />

Da Niels nogen Tid efter vaklede ind ad Porten, dødtræt af Sult og Anstrængelse og vaad til Skindet, mødte<br />

Faderen ham med de Ord:<br />

"Det er noget længe, du har været om saa ringe en Ting, min Far'sen. - Kunde du ikke for en anden Gangs<br />

Skyld, naar du stikker af med Baaden, bekvemme dig til at gi' mig Underretning om, hvor du agter dig hen!"<br />

Her fulgte et velrettet Ørefigen, som Niels tog til sit gode Nøje, om end det sydede saa smaat i ham. Han<br />

havde ikke ladet sig føre bag Lyset af Faderens Brydskhed; han havde meget vel set ham snige sig væk fra<br />

U<strong>dk</strong>igsbakken; og havde hele Affæren været ham saa ligegyldig, som han gav det Udseende af, hvorfor gik<br />

han saa oppe og stumlede saa silde Dags, den gamle Ørn, mens de andre var gaaet i Seng.<br />

Efter at de saaledes begge havde nydt deres Triumf - Faderen, fordi det var lykkedes ham at beherske sine<br />

Ømhedsfølelser, Sønnen fordi han vidste sin Daad skjult beundret af Faderen - gik hver til sit, og der blev<br />

aldrig mere vekslet Ord om den Ting.<br />

Jørgens næstyngste Søn - Søren - var stille og tungsindet ud over sin Alder. Det var sandsynligvis en Arv<br />

fra Moderen, da han var bleven til, efterat hun var begyndt "at skrolle".<br />

Jørgen sa' altid om ham, at selv om han blev behandlet som "et pul Æg", saa skulde det aldrig fejle, at han<br />

alligevel følte sig stødt.<br />

Ikke destomindre gjorde Jørgen mere ud af Søren end af de andre, som Forældre vel altid gjør mest ud af<br />

det Barn, med hvilket de har haft mest Døje, uden Hensyn til, hvad det ellers er værd.<br />

Søren var bleven 16-17 Aar gammel, uden at der var tilstødt ham noget usædvanligt.<br />

Blandt Omegnens Folk gik han for at være "sær", men denne "Karakter" sa' egentlig ikke noget ufordelagtigt<br />

om hans Person, antydedé kun, at hans Væsen indeholdt Sider, som ikke alle forstod sig paa. Han holdt<br />

meget af at læse, og da Jørgen fredede paa ham ved Arbejdet, havde han god Tid til det, og Faderen var<br />

ikke kneben med at forsyne ham med Bøger, naar de da faldt indenfor de Aandsretninger, der havde hans<br />

Sympati.<br />

Saadan gik alt vel, indtil de fik en ny Mejerske paa Tidselbjærg. Hun var frisk og trin<strong>dk</strong>indet, var bleven<br />

rund og buttet i sin stadige Omgang med Smørret; hun kom ligefra Maltrup Højskole og havde endnu<br />

"den grundtvigske Bevægelse" hvirvlende i sine Skjørter, der var overordentlig korte saavel som Haaret,<br />

efter de Fremskridtskrav, der endnu dengang gjordes gjældende paa hine Aandskontorer. Hun røbede intim<br />

Kjendskab til Thor og Odin og anden "Hjærtelivets Billedtale" og sang "Kjæmpeviser" ved Smørkjærnen,<br />

saa Mælken - efter Jørgens Udsagn syrnede rundt om i Sætterne. I Smug hviskedes der om, at hun vistnok<br />

ogsaa havde Freja paa sit Program, for anderledes kunde man ikke forklare den Forandring, der i'den senere<br />

Tid var foregaaet med Søren. Han var nu ikke nær saa hyppig at finde foran Faderens Bogskab som i<br />

Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 35 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!