Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____
Wolle allerede inde i Begivenhedernes Hvirvel; de viltre Dyr for frem og tilbage over Stenene, som var
de gloende, vævede Tøjrene ind i hinanden til én Filte, hvori Wolle sad som Torsken mellem Maskerne.
Paa én Gang tog de til Flyvt fremefter; Wolle strittede sanseløs imod; det bar lige imod Brønden med en
Ko til hver Side og Wolle i Midten. "Aa, Jessu Navn!" raabte den gamle i Døren. Man saa Kjeldrammen
rives løs i Lejet og gjøre et Par kluntede Hop over Stenbroen; Wolles ene Træsko forsvandt med et Plump
i Brønden; saa nær var det efter ham; i samme nu kjørtes den uheldige Styrer paa Bagen hen over alle de
toppede Sten og ud ad Porten som en Is-Kane.
"Det kan du ha' for di' Storsindethed, mi' Faa'r!" hvilrede Gammelmor efter ham.
Da Wolle frigjordes for sit vilde Forspand hinsides Porten, var det ikke blot Knapper, der fattedes i Bukserne.
Han var snart al led ved at rejse sig op, mens Maren endnu var i Nærheden. Heldigvis var det dog kun
Gammelmor, der havde overværet det værste; og hun var for alvorsstemt til at sladre af Skole.
- Omsider stod alle Køerne i en lang broget Linje ned over Sandgaardens grønne Skrænter; Solen følte med
milde Strøg hen over deres bugede Sider og kildrede dem dybt ind i de haarede Ører; Majdagens Skygger
gled og gled i det spæde Græs. Lette Skyer steg frem i Vest, tog Sigte mod Sol som Møl mod et Lys; de
fleste forfejlede dog Maalet og fejedes bagud som en Tot; men naaede én at faa en halvt gjennemsigtig Rand
op for den lysende Skive, jog i det samme en sort Tegning hen over Banker og Græsvange. "Mørkt æfor
og lyst æbag"; saadan kunde ens Synsfelt være gjennemjaget samtidig af 3-4 Skygger, der løb Væddeløb
over Herrederne med brede Lysstrømme ind imellem. Og denne tavse Leg af Vind og Sky gik ind i selve
Dyrenes Sind, saa de glemte at æde for at lege med.
De sorte Pletter paa deres rundede Sider mindede om drivende Skyer paa lys Bund. De løb rundt i Tøjrene
og slog op som kaade Drenge, gav ganske umotiveret et kort Brøl eller la' sig paa Knæerne for at bore et
Horn i Jorden. Alle Folkene stod ved Husgavlen og glædede sig ved de udfriede Dyrs Glæde. Og saa gamle
Tames, en Broder til Gammelmor og Aftægtsmand i en af Nabogaardene, stod ret op og ned ved sin Kjæp,
endnu med den kuldskjære Haand i Lufvanten, og saa fornøjet hen over Korækken.
"Hvor er bitte Visti henn'?" spurgte han.
"Aa, han blev sendt ned til æ Eng med den hjelmed Kvie," sa' Niels Peter.
I det samme hørtes en tung og plump Galop.
"Men hvad er det," udbrød Niels Peter allerede med en spirende Angstfornemmelse. Ordet var aldrig saa
snart udtalt, før Gaardens store kraftige Tyr kom i Firspring igjennem Porten og fortsatte sit klodsede Trav
hen over Agrene. Det uregjerlige Bæst, der til daglig stod med Ring i Næsen i et Hjørne af Stalden, havde nu
benyttet det almindelige Hurlumhej og de aabne Døre til at sætte sig selv i Frihed. Paa dens løftede Nakke
og den rejste Hale saa man, at den næppe var tilsinds at lade sig fange godvillig.
"Aa Gud naad' wos!" raabte Niels Peter, "haaj vi endda haft æ Baa'n hjemm!" - Han tænkte paa Visti, som
maatte krydse Tyrens Vej paa Hjemturen. Faderen vidste, hvor Bæstet hadede Drengen. Disse Dyr kan staa
paa Baasen og opsamle et ubegribeligt Nag. Det kan være en ren Bagatal, der har været Anledningen; en
Farve paa et Barns Trøje, en Lugt, en knyttet Haand i Forbigaaende er nok til at grundlægge en Hævnsyge,
som kun Blod kan slukke.
Tyren havde taget Opstilling midt i Marken med en Mine, som ejede han Alverden. Da saa Folkene lille
Visti komme med sit bare, gule Hoved op over Bakken, syngende af fuld Hals.
En Skjælven greb dem alle for hvad der vilde ske, naar Tyren havde faaet Øje paa Drengen. Alle stod med
et Raab paa Læberne, men turde ikke slippe det af Frygt for at fremskynde, hvad de ansaa for uundgaaeligt.
Niels Peter styrtede kridhvid ind i Laden efter en Fork. I det samme maa Tyren gjennem Drengens Sang ha'
opdaget sin Fjende, den styrtede hen over Bakken imod ham. Alle ved Gavlen udstødte et Skrig for at gjøre
Drengen opmærksom paa Faren, og Faderen, der havde hørt Skriget, kom i Stormløb tilbage med Forken. -
Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 9 af 99 www.gratisskole.dk