Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

More documents

Recommendations

Info

Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____ Ja, han vidste jo nok lidt om, hvordan han havde det, men hun var en sære Pige, og det i et og alt. Igaar havde hun fyldt hans Træsko med Vand, da han et Øjeblik havde sat dem fra sig, det gjorde en ikke med den, der var én hel ligegyldig. Som hun skogrede, da han intetanende tog Træskoene paa, og Vandet svuppede op om ham! Hele hendes Væsen i den senere Tid havde egentlig været lagt an paa, at han skulde fri til hende; men han kjendte Slægten saa godt, at han vidste, det var det dummeste, han kunde gjøre; om hun saa elskede ham aldrig saa meget, kunde han let resikere et Nej lige i Synet; saadan var nu de Tidselbjærgere. Og det var da heller ikke hans Natur at buse paa i Elskovssager. Havde han hjulpet sig uden Kjæreste til denne Dag, kunde han vel ogsaa hjælpe sig et Stykke endnu. Men det var ikke nemt at gaa daglangs ved Siden af den Kvinde, man satte højest af alle, og dog lade som ingen Ting. Visti lagde sig lidt tilbage i Sivene og lod sig rigtig synke hen i Erindringer om Marthas Skjønhed; Tøjet smældede lige lystigt henne paa Tørringspladsen; Poppeltræerne susede fra den gamle Have, hvor Bierne jog omkring Kronerne; nu og da hørte man Stærens Unger juble inde under Tagskjægget, naar Forældrene kom flyvende med Æde; et enkelt Nu lod Hannen de smukke Brystfjer gnistre i Sollyset, før han med et skarpt Skrig atter svang sig ud fra Bjælkehovedet. Visti var sunket hen i en let Slummer, da han vækkedes ved, at Martha stod over ham med ilsomme Fagter og sa': ,Aa, Visti, kom op og hjælp mig med at faa Tøjet samlet i Hus. Der kommer en Æl!" - Visti var paa Benene som en Mis og travede godt ud efter den fodrappe Martha. De var allerede nede paa Tørringspladsen. Søvnen havde nu omtrent forladt ham. "Hvad var det du sa'; kom der en Æl?" sa' Visti og saa sig tvivlende om mod Verdenshjørnerne. "Det kan a ett se no' til!" Martha knag-lo. "Nej, det var ogsaa bare noget, a sa'; men a var ude og se efter dig; og hvorfor skulde du ligge der og snue en skjøn Søndag hen." "Nej, saamænd," sa' Visti og gabede den sidste Sløvhed bort. "A skulde jo ogsaa hen og ha' Hestene sat ned i Lukkien." "Skal du det. A ta'r med. Den, der kommer først, skal ride paa den Brune!" Før Ordene var udtalte, var Martha allerede i Trav hen mod Hestene, der græssede faa Bøsseskud borte. Hun løb som en Gemse med lange fjedrende Sæt, saa Visti maatte lægge i af alle Kræfter for at hamle op. Da de var omtrent paa Siden af Øget, rendte Martha sin højre Haand haardt imod hans venstre Skulder. "Bøv!" sa' hun, mens Visti steglede om langt henne med Benene i Vejret Martha skrannede. "Du snød!" sa' Visti og gik høgende forbi hende. "Og du sover jo endnu, saa du gaar og stumler over dine egne Skanker!" svarede Martha. I et Nu havde hun rinket den Brunes Tøjr og faaet den hen til en Grøftevold; et Sæt! og hun sad overskrævs paa det stærke Dyr, der kjendte sin Herskerindes Lune, den drejede prustende rundt i Solskinnet et Par Gange med blanke Øjne, et let Slag af det rinkede Tøjr, saa var den straks inde i Galop. Visti kom sjokkende bagefter som Naadigfrøkenens Page. Hestene blev fæstede i det mossede Kjær; og Martha pønsede øjensynlig paa nye Skjælmstykker. Visti følte noget helligt men samtidig ogsaa noget utrygt ved Siden af den spilop-lystne Martha, man vidste aldrig, hvilke Gavtyve hun kunde slippe løs. Paa een Gang jog de et Væsel op; det lille smækre Dyr knøg afsted mellem Knoldene, kun synlig nu og da som et rødt Glimt; Martha efter det i ungdommelig Stormen! Skjørterne piskedes til Skum (eller Blonder) om hendes spændte Lægge; hendes løftede Knæer arbejdede som Stempler inde i Kjolens Folder. Væslet glimtede rødt nu og da forude; men det var hende dog for vævert; omsider havde hun mistet dets Spor. Da Visti naaede frem, fandt han hende paa Maven med højre Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 50 af 99 www.gratisskole.dk
Arbejdets Glæde Navn:_____________________ Klasse:_____ Haand stemt fast omkring et Drænrør, der gav en spinkel Straale af sølvklart Vand. Derind paastod hun, at Væslet var smuttet. Gives der et skjønnere jordisk Syn end en ung velskabt Kvinde hvilende i Smægten paa Kjærets Mos og Fløjelsgræs! Visti kunde rigtig se hende her, hvor hun var ude af Stand til at iagtta' sig selv. Alle hendes Formers bløde Konturer laa tegnede under den lette i i Sommerkjole. Hendes Hofter og Skulderblade gik endnu bølgende op og ned efter det voldsomme Løb; hendes blonde Haarknude lyste som Hvede i den gode Sommersol, hendes i Hals' Solbrændthed saas langt ind under Kjolens Linning. "Kom og hjælp mig!" sa' hun. "Du skal lægge dig!" sa' hun næsten bydende. "Tho ellers smutter den jo fra os! A er vis paa, den rendte her ind!" "Ja, men a er ræd for, te Brinken ikke kan bære mig; den er no' hul, her hvor a skal ligge." "Saa maa du holde om mig!" sa' Martha resolut. Visti la' lidt genert sin skjælvende Arm om Marthas Midje og bøjede sig ud over Drænrøret. Vandet fra det stoppede Rør stiede ud mellem Marthas Fingre, op om hendes blottede Albue, op i Vistis Kværk og Uhrkjæde. "Nu maa du holde din Haand for. A er bleven saa træt i min Arm. - Kan du ett nok forstaa, te naar Vandet bliver stemt op, saa en ett kan faa æ Aând, saa er en nødt til at komm'!" "Naa saadan!" sa' Visti og tog med højre Arm et nyt kraftigt Tag om Marthas Lænder, mens han med venstre Haand søgte at holde Rørets Munding stoppet. Paa een Gang knagede Græsrødderne under Visti; den hule Brink sank en hel Alen, Visti slap frivillig sin Fortøjring ved Marthas faste Hofter, slog en Kuldbøtte og gik paa Hovedet i det dybe Bækkeleje, der dog kun havde en Smule Vand paa Bunden. "Sagde a dig ikke nok, te det holdt aldrig!" sa' Visti, mens han rystede det groveste af sig; han forsøgte endnu at smile. "Hvorfor blev du saa ikke ved at holde om mig?" sa' Martha. "Tho saa var du jo kommen til at ligge ved Siden af mig!" "Ja, hvad saa!" svarede Martha med to glødende Øjne dybt i hans. Samme Nat, da Midnatsmaanen faldt ind over Kalkvæggen i Vistis Kammer, kom Martha og skød sig næsten søvngjængeragtigt ind under Lagnet til ham. "Det er ett and' mæ," hviskede Martha ved hans Øre; hendes Stemmedirrede, mens hun maalte Sengen i et lydløst Stræk. - "Nej, i Jessu Navn, er 'et dæ!" Hans Hjærte hamrede, og hans Øjne fyldtes af Tindren, mens han i et Ryk rejste sig paa Kant for at gi' hende bedre Plads. - I nogle Sekunder blev der ikke talt. Hendes Legemsvarme slog igjennem den tynde Kjole, det eneste hun havde paa; hans Sanser steg til deres højeste Potens, saa han syntes, hans Lommeuhr dikkede dobbelt saa højt som ellers. - Martha brød først Stilheden og sa': "Nu tror du maaskesig, te a er saadan en almindelig Toj', der ett kan styre sig selv, fordet a kommer saadan ind til dig uden Forlov. Men det er a ett. A er kommen te a holde saadan af dig ved at gaa og se paa dig her i Gaarden. Der er noget saa sikker i din Maade at ta' alting paa. A tror, du er jen af de stærk' Mænd. Ja, ett søen Legemskræfter alene; men søen i dit Væsen. Resten kan a et sej' dæ." - Hun snoede sig ind til ham. I samme nu laa deres Munde glødende imod hinanden, mens deres Taarer blandedes. Efter en Stund sa' han: "Saa du tror, a er saa stærk! A er ett nær saa stærk, som a skuld' Vær, men a skal wal se at bliv' stærk, naar du vil hjælpe mig ved det, Martha." Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 51 af 99 www.gratisskole.dk
Page 1 and 2: Arbejdets Glæde Navn:_____________
Page 49: Arbejdets Glæde Navn:_____________
Page 99: Arbejdets Glæde Navn:_____________

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?