29.07.2013 Views

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

Arbejdets Glæde - GratisSkole.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Arbejdets</strong> <strong>Glæde</strong> Navn:_____________________ Klasse:_____<br />

Forinden man skiltes, vilde han minde de tilstedeværende om det tilstundende Valg af Sogneraadsformand<br />

i Byens Kommuneskole iden l7de dennes. Han haabede, at man vilde gi' talrigt Møde, og at enhver vilde<br />

stemme efter sin Samvittighed. "Vi stémmer paa Jakob Sjællænder!" raabtes fra Forsamlingen.<br />

Jakob henstillede endnu engang til Forsamlingen at medbringe Samvittigheden. - Og Skrædder Peiter,<br />

der forlængst med Pik og Pak og Naal og Saks var gaaet over til Sjællænderens Parti, sprang nu op paa<br />

Talerstolen og udbragte et Leve for Jakob Sjællænder; med Sangen "Altid frejdig!" skiltes Forsamlingen<br />

og vældede ud i det tætte Efteraarsmørke.<br />

"Naa, saadan var altsaa Sjællænderens Møder," tænkte Visti paa Hjemvejen. "Det var der jo ikke alting<br />

ved." Der skulde ihvertfald mere til for at omvende ham. Han havde været tilbøjelig til at tro, at Jørgen<br />

Tidselbjærg overdrev, naar han talte saa foragteligt om "den sjællandske Syge" i Nabolaget, men var dette<br />

alt, hvad de havde at byde paa, maatte han gi' sin Husbond Ret. At søge Næring i saadanne Talemaader, det<br />

var jo som for den tørstige at stikke Tungen ud ad Vinduet i Regnvejr.<br />

Grundtvigianismen det var vist nærmest en Gaardmandsreligion en Religion for alle dem, "der havde det<br />

gjævt" - et Udtryk, der hvert øjeblik kom tilbage i Sjællænderens Tale.<br />

Den Slags Møder skulde han nu ikke bruge sin Tid til. Desværre blev Bønderne jo ikke fodret med stort<br />

andet.<br />

Hvilken Forskjel paa det meste af, hvad der vankede paa saadanne Møder, og det, han fandt gjennem<br />

Selvstudium hjemme i Jørgens Bogskab!<br />

Det varede noget, inden der blev lukket op for det, men nu var der ikke noget i Vejen. Nu kunde Visti laane<br />

saa galt han vilde, og de lange Vinteraftner havde han læst af et godt Hjærte; og der havde aabnet sig helt nye<br />

Verdner for ham; især Darwin og alt, hvad der vedrørte Udviklingslæren, havde fyldt ham med en egen dyb<br />

<strong>Glæde</strong>. De andre Karle sad bestandig i deres Fritider og tarsk i Kortene, men Visti læste; sjældent Romaner;<br />

han vidste ikke, hvorfor man skulde opdigte Kjendsgjærningerne, naar Livet var saa fuldt af dem, som<br />

Darwin viste. Darwin blev hans Afgud, hans Billede hang over hans Seng, og hans Eksempler og Theorier<br />

laa og slog Rødder i hans unge grødeskjælvende Sind.<br />

Det var en henrivende Sommersøndag med varm Blæst om Kinderne og gjennemskinnede Skyer i let Drift<br />

over bølgende Rug; Visti havde været nede ved Fjorden og faaet sig et friskende Bad, nu laa han i Græsset<br />

bag ved Tidselbjærgs gamle Have og lod Tankerne og Vinden lege med sig, som selv de vilde. Foran sig<br />

havde han Tørringspladsen, hvor Gaardens nyvaskede Linned var hængt til Soling.<br />

Det smældede lystigt hid og did i Luften, Mænds og Kvinders om hinanden. Nu og da kom et stærkt Vindpust<br />

og fyldte de tomme Hylstre nedenfra, saa de fik baade Knæ og Hofter og Bryst; det saa helt fornøjeligt<br />

ud; det blev en Slags Skyggekomedie her midt i Solskinnet. Især var der to intime Stykker - en kvindelig<br />

og en mandlig - der hang paa Snoren lige op ad hinanden, som opførte den grinagtigste Duet. Klemmerne<br />

fastholdt dem til Snoren ved de nederste Rande, saa Ærmerne dinglede frit. Hvert Øjeblik kom hans Arm<br />

skraat ud fra Snoren, som kildrede han hende i Siden; av, der fik han et velfortjent Dask; men nu var Vinden<br />

der med sin Blæsebælg; den pustede ham op, saa han truede ad hende med Næven; lidt efter rakte han sine<br />

knyttede Hænder besværgende mod Skyerne og vendte sig hid og did paa Snoren; saa faldt han atter til Ro,<br />

og alt var igjen som forhen.<br />

Hyhy! nu var det hende, som diklede ham; een Gang, to Gange; vilde ikke holde Fingrene ved sig; han vred<br />

sig til Siden som i Skoggerlatter; og nu var de lige fjantede begge to ...<br />

Men de havde kun de samme tre-fire "Replikker", saa begyndte de forfra.<br />

Linnedet blev ved at smælde i Blæsten, men Visti var pludselig bleven indadvendt; han gik baglænds dybere<br />

og dybere ind i sig selv, indtil han naaede Bunden, og paa den sad - Martha! Hvordan havde de det egentlig<br />

med hinanden? Mon de vidste det rigtig selv?<br />

Materiale ID: TXT.285.1.4.da Side 49 af 99 www.gratisskole.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!